På online jagt efter kærlighed i Danmark
De, der overvejer at gå på dating i Danmark, vil sikkert finde det tiden og indsatsen værd at prøve netdating. Det er nemlig en ret omkostningseffektiv måde at møde mennesker på. Derudover kan man her møde hinanden uden det pres, der normalt følger med et stævnemøde. Man kan gennemse et større udvalg af online daters og derefter udvælge de mest tiltrækkende. Netdating minder om fjern-dating. Disse dates kræver intet fysisk møde, men forholdet baserer sig i stedet på chats og konversationer. Netdating fordrer altså oprigtighed og også helst lidt kreativitet for at gøre det til en positiv dating-oplevelse.
Flere dating sites har fantastiske medlemsberetninger om, hvordan par har fundet kærlighed på internettet. At finde kærlighed på internettet i Danmark er altså langt fra umuligt, men kan godt tage lidt tid. Men Danmark er et både smukt og romantisk sted at forelske sig. Så selvom online daters i Danmark naturligvis bør søge andre daters på internettet, skal de bestemt også tage ud i landet og opleve alt det, Danmark har at byde på.
Sådan finder du kærlighed med netdating
Kompatibilitet er nøglen til at finde kærlighed på nettet. Forsøg derfor at etablere nogle kompatibilitets-områder.
- Hvilke karaktertræk har I tilfælles?
- Hvad virkede tillokkende ved den personlige profil?
- Føler du dig fysisk tiltrukket?
- Er vedkommendes profession en, du respekterer eller i det mindste kan tolerere?
- Forekommer personen ærlig og oprigtig?
- Får du indtryk af, du kan stole på vedkommende?
- Er I intellektuelt kompatible?
- Vil du gerne vide mere om ham eller hende efter den indledende snak?
- Længes du efter, I skal snakke sammen eller mødes igen?
Hvis de fleste af svarene på de ovenstående spørgsmål er positive, er du garanteret godt på vej til at finde kærlighed online. Hvis ikke, er du blot klar til at gå videre til næste profil – og måske gemme den første profil i din venneliste. Nu er det jo ikke nemt at finde kærlighed, hverken på internettet eller i den virkelige verden. I begge verdener bliver du nødt til at forholde dig åben og modtagelig. Internet dating tvinger dig til at kommunikere med den anden person og ikke blot stole på ydre træk og fysisk tiltrækning. Internet daters er nødt til at starte en dialog med hinanden i mangel af det fysiske aspekt. I et forhold udelukkende baseret på internettet vil parternes sande personligheder næsten altid komme frem med tiden. Og hvis din partner f.eks. snakker om sex på første date, og du ikke bryder dig om det, ja så ved du med det samme, at han eller hun nok ikke er din type.
Vær romantisk
Nogle dating sites lader en bejler sende sin kærlighed en rose, hvis han eller hun er interesseret i en bruger. Det er ikke altid oplagt og nemt at være romantisk på internettet, men at sende en rose kan være lige den lille gestus, der viser din interesse samt en romantisk side af dig selv. Hvis du er god til at skrive, kan du også forfatte en sød tekst. I så fald kan du fint vise dit romantiske jeg via digte eller ord i det hele taget. Fortæl en lille historie, send en kærlighedssang eller et digt, du kan lide eller selv har lavet. Giv personen, du har romantisk øje for, en smagsprøve på dit intellekt, men vær endelig ikke bedrevidende! For meget intellekt gør sig ikke i romantikkens verden. Men en smule vil give din date en idé om din person og dine evner, hvilket altsammen tæller med i kompatibilitets-sammenligningen på en dating-platform.
Drøft gerne jeres idéer om en romantisk date for at kunne afgøre, om idéerne stemmer overens. Hold det i en let og munter tone. Det, som nogle anser for romantisk, kan være helt modsat af, hvad andre opfatter ved begrebet. Tag bestik af din partner og prøv at sikre dig, I er på nogenlunde samme hylde. Mange forbinder en romantisk date med lidt kysseri, blomster, rosenblade, chokolade, parfume og levende lys … mens andre igen vil finde de elementer alt for sentimentale og gammeldags.
At mødes ansigt til ansigt
Når du skal møde din online flirt ansigt til ansigt for første gang, så prøv at planlægge en ekstraordinær date. Tænk på, at din date sikkert vil fortælle om det til sine venner eller veninder bagefter. Så hvordan vil du gerne fremstå i deres øjne? Hvis du gerne vil give dem et positivt indtryk, så undlad endelig at planlægge noget som helst, der vil kunne bidrage til godartet eller ondsindet sladder om dig. Hvis du oven i købet søger dit livs kærlighed, skal du måske også lige overveje, om du vil kunne fortælle jeres fremtidige børn, hvor I mødtes første gang? Undgå steder, du har et ambivalent forhold til eller ville være halvflov over at skulle fortælle om. Nu skal du jo ikke forvente at skulle gifte dig med hver eneste date, du møder. Men på den anden side er det ikke spildt at skænke jeres senere fortælling en tanke, hvis det nu ender med at blive alvor mellem jer.
Et møde ansigt til ansigt giver dig lejlighed til at observere din partners kropssprog og få øjenkontakt med vedkommende. Det kropslige udtryk mangler helt på et skriftligt forum, og video internet dating fokuserer som regel næsten kun på ansigtet og ikke på hele kroppen. Et fysisk møde vil derfor give dig chancen for at stykke alle delene sammen og vurdere, om der er sammenhæng mellem det fysiske og det mentale – og om det tiltrækker dig.