At kaste sig ud i at bygge nyt hus

0

 ”Byggegrund til salg”, ”byggegrund i landlige omgivelser”, ”byggegrunde med havudsigt”, ”Byggegrund kun 20 minutter fra København”. ”Kom til XX-kommune, vi har de bedste tilbud til børnefamilier” Hvis man skal have mere plads og har svært ved at vælge, kan man godt blive helt stresset af at skulle tage stilling til spørgsmålet: Skal man købe et færdigt hus eller en byggegrund og bygge selv? Måske har man altid drømt om det sidste, men hørt historier om, hvordan et byggeprojekt kan vokse og trække ud og ende i det rene kaos. Det vil jo påvirke livskvalitet, familieliv, økonomi og alt muligt andet lang tid fremover. Hvis man endelig har fået råd, til at få det, som man vil have det, så gælder det om ikke at smide pengene ud af vinduet.  At vælge rigtigt så man ikke kommer til at sidde på en nok så smuk byggegrund  i gæld til op over begge ører.  

Hvis man så endelig vælger side og kaster sig ud i at købe en byggegrund for at få et nyt hus, er der igen en række valg, man skal tage stilling til. Skal det være et typehus eller arkitekttegnet? Man kan også få arkitekttegnede typehuse! Skal man så selv tegne det, eller tegne det sammen med en arkitekt, eller skal man helt overlade til en arkitekt at tegne huset efter de ønsker man har, eller skal man købe et hus, der er tegnet i forvejen til byggegrunden?

Hvis man ikke er uddannet bygningsingeniør eller lignende, er det nok en god ide at alliere sig med fagfolk. I første omgang lade det være op til banken at afgøre, hvad man har råd til frem for at lade sig overvælde af tilbud om det ene eller det andet. Det er fordelen med finanskrisen, at man får mere realistiske bankråd for tiden.

En byggerådgiver kan være tovholder mellem de forskellige instanser, der mødes hen over byggegrunden og byggeriet og han kan rådgive om det byggetekniske.

Det er en god ide at snakke med venner og bekendte, der har været igennem samme proces og lytte til deres erfaringer. På nettet kan man også læse om andres erfaringer med at købe byggegrund og få nyt hus.  

Når man køber byggegrund kan man gå ind på kommunens hjemmeside for at se, hvordan tingene fungerer i den kommune. Der er mere i det end blot at finde en pæn grund. Hvis man kan få oplysninger omkring jorden på byggegrunden, er det en fordel. Det er en god ide at skaffe så mange oplysninger om området som muligt. Man kan også spørge de lokale beboere omkring området hvor byggegrunden ligger.

Leave A Reply

Your email address will not be published.