Vide horisonter med glas på terrassen

0

Det er utroligt, som de nye glastyper giver et utal af muligheder i huset. Brugt kreativt, kan glas nu anvendes mange steder, hvor man ellers ville have brugt træ eller stål. Jeg tænker her ikke lige på glas til ruder og døre, men især til afskærmning og adskillelse.

Et godt eksempel herpå er, at brugen af glas til afskærmning af terrasser og altaner nærmest er eksploderet. Da glasset kan farves og bøjes, kan en professionel glarmester levere buet afskærmning, der passer til de populære halvrunde gavlterrasser eller til terrasser med næsten enhver form. Ved at anvende lamineret sikkerhedsglas til skærmning kan der opnås et elegant og let udseende, der ikke kan opnås med andre materialer.

Det er også muligt at anvende lamineret glas til adskillelse mellem f.eks. køkken og alrum, bruseniche og toilet – eller som skydedør mellem to rum. Derved opnår man at opdele, uden at miste samhørigheden mellem rummenes funktioner. Glarmester Århus kan levere både helt klart lamineret glas eller matteret, så privatlivet opretholdes. Når man anvender glas til adskillelse, får man også mulighed for at udnytte dagslyset igennem flere rum, og på den måde få lys ind i rummenes mørke hjørner.

Brugt på den rigtige måde og med den rigtige glastype, kan glas til afskærmning og adskillelse således bringe en lethed og elegance ind i husets rum – både når huset skal bygges og ved nyindretning af eksisterende boligrum.

Leave A Reply

Your email address will not be published.