Guld og sølv har i sig selv et utal af tekniske formål. Mest af alt ser vi brugen af metallerne i form af smykker, hvorfor der vil fokuseres på anvendelsen i smykkebrug.
Guld
Guld er kategoriseret som grundstof 79 i det periodiske system.
I sin rene form er guld det mest formbare metal der findes. Samtidig er det for blødt til de fleste formål og blandes derfor ofte med andre metaller, såsom sølv eller kobber.
Det reneste guld går under betegnelsen ”24 karat”, men blandes ofte med andre metaller når det anvendes i fremstillingen af smykker. Her bruger man som princip 22, 20, 18 eller 14 karat. Formålet er blandt andet, at gøre det mere resistent overfor slitage.
Alt afhængig af hvilket metal der blandes i guldet, ændres farven. En blanding der er domineret af kobber vil derfor give en rødguld, mens man ved en blanding med sølv får hvidguld.
Sølv
Sølv er i kontrast til guld, grupperet som det 47. grundstof i det periodiske system.
Sølv er en anelse hårdere end guld. Sterlingsølv er ofte hvad der anvendes i fremstillingen af smykker og består af 92,5 % rent sølv samt 7,5 % andre metaller, hvor kobber ofte er tilsat. Du kan aftjekke hvorvidt du har med sterling sølv at gøre, ud fra dets stempel ”925” som er lovbestemt. Sølv skinner som det gør på grund af dets gode evne til at kaste lyset tilbage, hvorfor det også altid er blevet brugt meget i fotografering.
Guld og sølv har altid haft en form for udødelig popularitet og er især indenfor den sidste årrække steget umådeligt i værdi. Især er interessen for guldinvesteringer steget i forbindelse med en pris der indenfor de sidste fem år er mere end fordoblet.
Ligger du inde med nogle gamle smykker du ikke selv benytter, kan det derfor være værd at overveje om det er nu du skal sælge dit guld.
