Hundeslædekørsel på Grønland

0

Har du nogensinde drømt om at sidde bag på en hundeslæde, som man så tit har set i film, men aldrig har haft muligheden for at prøve?

Med flyrejser Grønland kan du opleve dette. Bestil din billige flybillet til Grønland og hop op på hundeslæden ligesom de lokale.

Om vinteren er hundeslæden et uundværligt redskab for fangere og fiskere, når de skal igennem det isede terræn i en fart.

Når du skal ud og køre med hundeslæde, får du det varmeste tøj på i sælskind, og får lov at sidde på den behagelige plads på rensdyrskindet.

Det er en helt unik oplevelse, når først slæden sættes i gang og de 12 hunde i seletøj foran dig løber afsted med dig bagpå. På denne måde får du lov at opleve naturen i sin reneste form, mens vinden slår imod dit ansigt, og du nyder solens stråler som sørger for, at du ikke fryser under dit sælskindstøj.

Kørekort til hundeslæde

Denne tur bliver naturligvis kun som passager, mens der står en kusk bag dig og holder styr på alle hundene, og sørger for at de gør som de skal.

Men hvis du har blod på tanden, og er en rigtig eventyrer, kan du faktisk selv få et hundeslædekørekort. Dette har du muligheden for at gøre i Tasiilaq på Grønlands østkyst, hvor det kun tager et par dage at erhverve sig et hundeslædekørekort.

Hvor kan jeg køre?

Det er begrænset hvor mange steder man kan køre på hundeslæde på Grønland. Derudover spiller årstiden også en rolle.

Man kan kun køre på hundeslæde i området nord for Polarcirklen samt i Østgrønland. Disse områder kaldes af samme grund for ”hundeslædedistrikterne”.

De bedste måneder at køre på, er februar, marts og april, men hundeslæden spiller dog stadig en stor og betydelig rolle for fiskere og fangere, som har benyttet sig af den transportform i flere tusinde år.

Leave A Reply

Your email address will not be published.