Ranker din opdaterede hjemmeside ikke længere i Google?

0

Har du fået lavet en opdatering af din hjemmeside, men kan ikke lige forstå hvorfor den får en dårligere og dårligere placering i Google og andre søgemaskiner, på trods af at den ser endnu mere lækker og indbydende ud end den gamle? Det kan der være en god forklaring på.

Der kan være mange grunde til at opdatere ens hjemmeside. Man kan ønske nyt design, ændring af indhold eller et skift af den tekniske platform til et nyt CMS system. Alt sammen noget der burde forbedre ens produkt på nettet, men som kan vise sig at gøre det stik modsatte. Få forklaringen her.

Google, eller andre søgemaskiner, har allerede indekseret din eksisterende hjemmeside, dvs Google ved allerede hvad du har af indhold på hjemmesiden samt præcis hvilke sider det ligger på. Disse informationer er det Google viser besøgende på deres søgemaskine, altså når dine potientielle kunder søger efter dig og dine produkter.

Lad os tage udgangspunkt i eksemplet at din hjemmeside bliver opdateret med et nyt CMS system, et system der gør at hjemmesiden generelt bliver mere anvendelig og let at navigere på. Dette CMS system har en anden intern struktur på siderne, kort fortalt så får de enkelte sider en ny adresse. Disse nye adresser er ikke kendt af Google, så når en potientiel kunde bliver ledt hen på din hjemmeside, fra Google, så bliver den potientielle kunde mødt med beskeden “siden kunne ikke findes”. Dette er for det første ikke godt for kundens oplevelse, men det er heller ikke godt for Googles oplevelse af din hjemmeside. For Google vil straffe dig for det. Straffe dig på den måde at du kan miste din rangering i Google. Og det kan være lig med mistede kunder og mistet indtægt.

Og hvorfor opdager man ikke bare denne fejl hvis den er der? Når du allerede er på din hjemmeside og navigerer rundt mellem de forskellige sider, så er der ingen problemer, alt ser ud som det skal. Og det gør det endnu sværere at opdage disse fejl. Man skal vide at de er der. Her vil det være en god ide at konsultere et SEO firma.

 

Leave A Reply

Your email address will not be published.