En elektrisk affugter kan være en strømsluger
Elektriske affugtere er blandt de mest udbredte elektriske værktøjer, når det gælder om at sikre et godt indeklima og forhindre udbrud af skimmelsvamp eller andet i sommerhuset eller kælderen, på båden eller i skuret. Særligt møbler som står i fugtige omgivelser kan let have en tendens til at få en “jordet” lugt, som kan være rigtig svær at slippe af med igen.
For de mest almindelige affugtere af typen som man køber i sit lokale byggemarked for en tusinde kroner eller deromkring bliver der ofte ikke gjort så meget ud af at overveje hvor meget strøm den bruger i drift, man er blot glad for at den ikke er så dyr. De færreste tænker over at udgiften til strøm over apparatets levetid snildt kommer til at overstige købsprisen, og at det derfor godt kan betale sig at se nærmere på strømforbruget. Det gælder naturligvis i ekstra høj grad, hvis man har sin affugter kørende året rundt.
Hvis vi ser på hvad en almindelig affugter rent faktisk bruger af strøm, så ser vi, at selv en lille affugter fra et byggemarked med et par liters vandbeholder og en affugtningskapacitet på langt under 10 liter om dagen bruger lige under 200 Watt når den er i drift. Regnet om til eludgift, så er det ca. 10 kroner om dagen, hvis affugteren kører konstant. Vi opdagede det første gang da vi overvejede at købe den ellers meget populære Woods DS15 affugter til kælderen. Det viste sig at den i drift ligeledes bruger små 200 Watt, men den er langt mere effektiv end den lille maskine fra Silvan. Der kan altså være en god pointe i at købe en bedre affugter på længere sigt.
Ser man på de større affugtere, som man normalt kun kan købe på nettet eller i specialbutikker, så kan man konstatere at selv den meget energieffektive Woods ED50 affugter benytter mellem 400 og 800 Watt i drift. Hvis man tager et gennemsnit af det, så ender man med at det koster en 30 kroner i døgnet hvis affugteren kører konstant. Der skal ikke den store matematikeksamen til for at regne ud at det ender med en regning på 10.000 kroner om året ved kontinuerlig drift.
Det gik i øvrigt ved samme lejlighed op for os, at det er vigtigt, at den affugter man vælger har en god luftfugtighedsmåler, så den kan slå til og fra baseret på luftfugtigheden, således at man ikke betaler strøm til at lade den affugte, hvis luftfugtigheden er meget lav i forvejen.
Som det sidste eksampel, havde vi efter en oversvømmelse i kælderen et par store professionelle KGK affugtere til låns fra skadeservice firmaet.. Efter et par dage satte vi en strømåler på dem og konstaterede at de trak 1000 Watt hver, for et totalt strømtræk på 2000 Watt. På de 14 dage hvor de stod og affugtede i døgndrift har de brugt strøm for kr. 1300, som vi heldigvis fik refunderet af forsikringen.
Vil man have et helt præcist og ærligt indblik i hvor meget strøm en affugter bruger, er der dog ingen vej uden om at læse alle de affugter test man kan komme i nærheden af, for at får et praktisk indtryk af hvor meget de forskellige modeller dræner i praksis. Det er jo let nok at opgive hvor meget strøm en affugter bruger under optimale forhold, men virkeligheden kan jo være klogere end teorien.