Et indlæg om national stolthed og behovet for internationalitet
På handelshøjskolen er international marketing en af de første fag på skoleskemaet, og denne disciplin anses også for værende en fuldstændig uundværlig grundviden i den handelsverden, vi lever i i dag. Produktion, kommunikation og salg er alt sammen fokuseret langt udover landets grænser, og vi er kommet så vidt, at ordet international nærmest i sig selv giver positiv værdi. Hvis man lærer international kommunikation i stedet for kommunikation og er et internationalt bureau i stedet for bare et bureau, så har man med det samme øget sin værdi i modtagerens øjne.
Den internationale flirt, som vi så den i halvfjerdserne, er blevet til et fast parforhold, og samtidig med at dette ægteskab fører rigtig mange muligheder med sig, så går det også hårdt ud over vores danske sprog.
Selv hører jeg til den gruppe af sprogfascister, der krummer tæer, når der mangler et nutids-r, eller mayonnaise bliver stavet med j og æ. Derfor gør det også ekstra ondt på mig at se, at det danske sprog får lov til at forfalde som en direkte konsekvens af vores øgede internationale fokus. Det danske sprog bliver simpelthen brugt mindre og mindre i erhvervssammenhænge – mange danske virksomheder har også helt eller delvist engelsk som koncernsprog – og derfor glider modersmålet i baggrunden. Og det er altså en skam.
Dermed ikke sagt, at internationaliteten ikke er en positiv udvikling. Det synes jeg bestemt, at det er. Efter min mening er det bare vigtigt, at Danmark som land finder en god balance mellem international forelskelse og nationalt troskab.