Om isbjørne, gæstfrihed og midnatssol

0

Hermed et lille ønskeindlæg om, hvad der ville stå på min to do-liste, hvis jeg helt tilfældigt og uforpligtende blev inviteret til Grønland – i morgen. Hvilket jeg selvfølgelig håber og tror på er realistisk. Man har vel lov til at drømme sig lidt væk.

 

Det ville foregå sådan ca. sådan her: En flybillet til Grønland ville dumpe ind ad min brevsprække i selskab med et lille håndskrevet brev fra en god ven eller hemmelig beundrer. Grønland kan være en dyr destination at komme til, fordi kun få flyselskaber flyver dertil, men det ville jo ikke være min bekymring.

 

Når vi så ankom til Grønland, ville vi skippe alle de sjæleløse hoteller og i stedte leje os ind hos en lokal familie (hvilket jeg har ladet mig fortælle er kutyme på verdens største ø). Vi ville spise lokale retter med dem og måske endda få et tur på familiens hundeslæde. Vi ville selvfølgelig også bevæge os ud på den fascinerende Indlandsis, og se den hvide overflade så langt øjet rækker.

 

Og så vil vi afsætte rigtig god tur til at suge indtrykkene til os, tage biller af den smukke natur, skrive små historier om vores oplevelser og spise skoldhed suppe i kulden.

 

Så derfor, kære julemand, skæbne, venner og familie. Jeg sætter mig spændt foran brevsprækken og venter på, at der dumper noget andet end reklamer og rudekuverter ind.

Leave A Reply

Your email address will not be published.