En vigtig forbeholdsregel når du skal have udført murerarbejde

0

Hvis du står og skal have udført noget murerarbejde på dit hus, kommer her et råd, der kan vise sig at være rigtig mange penge værd. Det er nemlig ikke altid det billigste tilbud, der viser sig at være det billigste i længden. Faktisk kan det gå hen og blive en ret bekostelig affære, hvis du vælger en murer eller håndværker, der ikke er med i en garantiordning som fx Dansk Byggeri. Når din håndværker er med i en garantiordning, er du dækket for op til 100.000 kroner, hvis det viser sig, at den valgte håndværker ikke udfører sit arbejde tilfredsstillende eller hvis firmaet går konkurs midt i arbejdet.

 

På deres egen hjemmeside giver Dansk Byggeri et eksempel på en situation, hvor det er kommet forbrugeren til gode, at deres håndværker var dækket ind af en byggegaranti. Historien fortæller om det unge par, der skulle have deres nye hus renoveret. Gulvene blev revet helt op og skulle laves på ny. Det betød, at parret manglede en god håndværker. Derfor brugte de deres netværk og skrev ”Murer søges” på deres Facebook-profiler. Det kom der en del anbefalinger ud af, og parret valgte at gå videre med det billigste tilbud. Dette viste sig dog at være et uheldigt valg, for da der skete en fejl ved murerarbejdet, var mureren som sunket i jorden. Heldigvis var firmaet med i Dansk Byggeri, og derfor fik parret alligevel rettet op på skaden uden ekstra omkostninger.

 

Ovenstående er altså et tydeligt eksempel på, hvordan du kan sikre dig, at den billigste løsning ikke lige pludselig bliver den dyreste.

Leave A Reply

Your email address will not be published.