Spar penge på din benzinregning
Hører du også til dem, der synes, at nu må det snart være slut med de benzinpriser, der bare stiger og stiger? Og har du også flere gange overvejet, om du virkelig har så meget brug for bilen, at du vil bruge så store dele af dit budget på benzin? Men så alligevel er nået frem til den konklusion, at du jo ikke kan undvære din elskede bil. Så er du bestemt ikke alene.
De danske benzinpriser stiger nemlig uafbrudt, og har gjort det de sidste mange år. Det er der mange, der er rigtig trætte af, og nogen må endda droppe bilen, fordi de ikke længere har råd til at købe brændstof.
En decideret mirakelkur mod stigende benzinpriser findes nok ikke, men der findes ting, som du selv kan gøre, for at gøre din benzinregning en smule mindre.
Hos langt de fleste benzinselskaber, kan man anskaffe sig et benzinkort, som giver rabatter hver eneste gang, du tanker benzin på bilen.
Med et benzinkort køber du også på kredit, hvilket vil sige, at du én gang i måneden får en samlet regning med hele dit aktuelle benzinforbrug. Denne regning har 30 dages frist, og du kan altså bevare plusset på kontoen i længere tid.
Til sidst giver et benzinkort også gode rabatter på andre varer, der er købt på tankstationen. Det vil sige, at du kan købe morgenbrød, magasiner og andre dagligdags fornødenheder med rabat, hver gang.
Så, selvom der ikke er udsigt til brændstof til slagpriser, så er der altså lidt, du kan gøre, for at spare penge på benzinen.