Håndtasken betydning

0

Som de fleste nok har bemærket, har der gennem de sidste år, været en del snak om vores nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes håndtasker. Årsagen til denne debat skal findes helt tilbage i 1999, da Helle Thorning var medlem af Europaparlamentet. Her blev hun af den kulørte presse kaldt for ”Gucci-Helle”, grundet den eksklusive designer taske hun bar. Siden tiden i Europaparlamentet, og Helle Thornings sejr ved formandsvalget for Socialdemokratiet i 2005, har den danske presse ivrigt fulgt trop med indlæg om statsministerens valg af håndtasker. Hun er kendt for at vælge designer tasker af højeste kvalitet, der skiller sig ud og vækker opsigt.

Men hvad er det med de håndtasker, der gør dem så interessante at tale om? Den danske politikker Marianne Jelved, såvel som den forhenværende britiske premierminister Margeret Thatcher har begge modtaget meget opmærksomhed over der valg af håndtasker. Jelved har sågar fået tilnavnet ”damen med håndtasken” af den danske presse. Den politiske kommentator og debattør Ralf Pittelkow mener, at Jelved bruger sin håndtaske strategisk og skriver i et indlæg i Jyllandsposten, at hun netop ”bruger” håndtasken til at fremstå som ender gør tingene uden strategiske eller taktiske bagtanker. Håndtasken skal være symbolet på en særlig uforfærdet radikal saglighed”.

I Thatchers tid repræsenterede hendes håndtasker femininitet og slagsstyrke. Og i filmatiseringen af hendes liv og karriere spillede tasken en markant en birolle.

Tasker, og især håndtasker vækker altså følelser hos beskueren, hvad end de symboliserer, og Helle Thornings iøjefaldende tasker er ikke nogen undtagelse. Hvor Thatcher og Jelved bar mere konservative tasker, tager Helle chancer med sine lidt mere dristige farve- og designvalg.

Leave A Reply

Your email address will not be published.