Findes TV3+ også om 50 år?
Til mange medievirksomheder og tv-stationers store ærgrelse så er medielandskabet ved at ændre sig. De traditionelle tv-kanaler som vi kender i dag er i højere grad begyndt at blive udkonkurreret af de internetbasserede streamingtjenester som eksempelvis Netflix. Men hvis man zoomer ud til fugleperspektiv og tager de samfundskritiske, eller om man vil de positive samfundsbriller på, har det så en større betydning for hvordan vores verden og vores liv kommer til at se ud? Hvis vi forestiller os en verden uden BBC World News, Al Jazeera, CNN, Kanal 5, TV3, TV3 +, TV2 og Danmarks Radio vil det så eksempelvis medføre at vi ikke længere samles med venner og familie foran fjernsynet og ser begivenheder som de Olympiske Lege, VM i fodbold, Melodi Grand Prix, julekalender og de klassiske dramaserier på enten Danmarks Radio eller TV2. bliver kvaliteten af de programmer vi ser eventuelt bedre, vi har blandt andet set den prisbelønnede tv-serie House of Cards, som er en serie, der er produceret af den førnævnte streamingtjeneste Netflix, eller ender det med at det hele bliver til reality? Jeg vil personligt være ked af, hvis TV3 + ikke længere fandtes i fremtiden, da mine venner og jeg mødes to gange om ugen, og ser et afsnit af The Simpsons.