Ordet arkitektur bliver ofte forbundet med kæmpe moderne bygninger med en sjov udformning, men arkitektur er så meget mere end det. Der findes arkitekter som vi kender i almindelig forstand og landskabsarkitekter. Landskabsarkitekterne beskæftiger sig med byplaner og park/have planer og er en beskæftigelse, der er ved at komme rigtig meget frem og bliver benyttet mere og mere. En grov deling mellem arkitekter og landskabsarkitekter er at arkitekterne står for bygn
I ordet arkitektur ligger at det er en bunden opgave, der skal skabe en løsning på noget typisk en form for et problem. Arkitekterne løser et bygningsbehov hvor de fx skaber boliger, hvis der er boligmangel eller skaber et nyt hotel for en bygherre. Landskabsarkitekterne problemløsning kan fx være at lave et hyggeligt og børnevenligt område rundt om de nye boliger, eller komme med forskellige grønne løsninger til regnvandshåndtering for at undgå at kældre bliver oversvømmet. Arkitekturen beskæftiger sig altså med design af rum, både de indendørs og de udendørs. Alle løsninger de kommer med adskiller sig fra ingeniørens tankegang ved både at tænke praktisk, men også tænke æstetisk, og derved er alle løsninger formet med en kunstnerisk tilgang. Derudover beskæftiger arkitekturen sig også med skala og relationer.
Med skala forstås, hvordan mennesker forholder sig til det omkringliggende så man kan skabe forskellige oplevelser afhængig af, hvor stort eller småt man vil skabe de forskellige elementer.
Skala forstås også i forhold til det område man beskæftiger sig med. Inden for landskabsarkitekturen er der to grene, hvor de der beskæftiger sig med have planer typisk har med en meget mindre skala at gøre, da det kun er en have end by-designerne, der kan beskæftige sig op i en skala på størrelse med en hel by eller fx hele København. Arkitekter og landskabsarkitekter skal vide noget om naturvidenskab og vide, hvordan forskelligt materiale virker, og hvad der kan komme til at fungere og så skal de vide noget om samfundsvidenskab i forhold til, hvordan folk tænker og hvilke bygninger og områder de har lyst til at færdes i.
Det er her ordet relationer kommer i spil. For at komme med det bedst mulige design forslag som folk har lyst til at bruge er det vigtigt at vide lidt om mange forskellige fag. Inden de forskellige arkitekter kan komme med et design forslag er der en række ting de skal gøre klar for sig selv, inden designprocessen rigtig kan gå i gang. Her er det vigtigt at finde en målgruppe så man har styr på hvem der vil benytte rummet og hvilke funktioner rummet skal kunne indebære, og hvordan rummet skal opleves. De laver typisk et program, hvor de lister op målgruppe, rumligvirkning, formål osv. inden design processen starter og derefter kan de gå i gang med at lave design forslaget, og hele tiden rette forslaget ind så det opfylder program punkterne.
