Mercedes-Benz E-klasse konektivitet

0

Touch-control

Touch-control-knapperne (eller de optiske fingernavigationsmoduler), der findes på højre og venstre side af multifunktionsrattet er nye og for første gang tilgængelige i de nye E-klasse biler fra Mercedes-Benz. Chaufføren kan anvende dem til intuitivt og hurtigt at betjene kombiinstrumentet og headunit ved blot at udføre vandrette og lodrette strygebevægelser med tommelfingrene, mens hænderne hviler på rattet.

Touchpad

Det luksuriøse touchpad med controller til nem betjening af multimediesystemet kan tilkøbes som ekstraudstyr. Med denne touchpad vil det være muligt at styre diverse funktioner i multimediesystemet ved hjælp af én eller to fingre – så denne funktion understøtter multitouch. Den er en ekstra betjeningsmulighed ud over stemmestyringen og controlleren, og den er integreret i håndstøtten til controlleren.

Command Online

Med Command Online ekstraudstyret kan du stort set foretage dig alt, hvad hjertet begærer inden for information, underholdning, navigation og kommunikation. Alt dette er gemt bag det 31 cm store display i høj opløsning. Den harddiskbaserede navigation vil føre dig hurtigt og effektivt frem til den ønskede destination via et øjeblikkeligt trafikdatabillede fra Live Traffic Information. Der er flere måder, hvorpå man kan betjene Command Online: man kan anvende en touchpad i biler med en automatgearkasse eller med en controller i biler med en manuel gearkasse. Hele systemet kan også styres via stemmestyringssystemet Linguartronic, hvis det ønskes eller med de føromtalte touch-control-knapper på højre side af rattet.

Nogle af de vigtigste og mest behjælpelige features i Command Online-systemet er de moderne navigationstjenester, blandt andet det tidligere nævnte trafikdata i realtid, der gør det muligt at køre uden om kødannelser, inden man når hen til stedet. Chaufføren har også mulighed for at få vist fotorealistiske afbildninger af bygninger, 3D-kortrotationer eller satellitbilleder. Kortmaterialerne i systemet bliver jævnligt opdateret online, og det samme gør informationen om aktuelle ledige parkeringspladser samt brændstofpriser – alt sammen integreres i navigationskortet. Car-to-X-Communications giver mulighed for biler med et tilsvarende udstyr i deres bil at udveksle aktuelle trafikinformationer indbyrdes. Derved kan man advare hinanden om glatte vejbaner, ulykker på strækningen o.l.

Det er også muligt at benytte Mercedes-Benz Apps under kørslen, hvis man fx vil tjekke vejrudsigten, høre radio osv. Hele tre passagerer kan koble sig til Wi-Fi-hotspottet med deres computere, tablets eller smartphones, så man kan komme på Internettet. Derudover kan smartphones også integreres i bilens betjenings- og informationssystem ved hjælp af enten Android Auto eller Apple CarPlay. Læs mere om standard- og ekstraudstyr til Mercedes Benz E-klassen her.

Leave A Reply

Your email address will not be published.