Transportbure til hunden
Når man skal have hunden med i bilen, er et transportbur den bedste løsning. Alt andet er alt for farligt.
Der er gennem tiden gennemført mange crash tests med hundedummier, som viser, at hunde i bilen kan være rigtig farligt, faktisk livsfarligt, hvis man udfører en katastrofeopbremsning eller støder sammen med den anden bil. Du kan se flere af disse tests på Youtube. Se også info på denne side: http://www.hundetips.dk/index.php/hundeartikler-paa-nettet/266-transportbure-til-hunde
Hvilken type er bedst?
Der findes produkter i aluminium, stål, plastik og lærred / stof. Hvis man vælger de typer, som ikke er lavet i et holdbart materiale, dvs. plastik og stof, er man nødt til at placere buret bag bagsædet, således at hunden ikke bryder igennem materialet ved kollidering.
Personligt foretrækker jeg transportbure i aluminium af flere grund: 1) De er pænere at se på (har et mere ”professionelt” look, 2) De rasler ikkeligesom stålbure ofte gør, 3) Materialet er temmelig let i forhold til styrken. Faktisk er alu det materiale, som har det bedste forhold mellem vægt og styrke. Hvis man med andre ord ønsker høj kvalitet samtidig med et let bur, er det helt sikkert det bedste.
Selvom jeg ikke bruger plastik-bure, mår jeg indrømme, at der er flere fordele ved dem. De er ofte billige, de er meget lette at bære rundt fra sted til sted. Og så er der det særlige ved hundebure i plastik, at de som oftest kan deles i to. Det betyder, at du kan bruge underdelen som hundeseng eller hundesofa. Nogle bruger denne fordel, når hunden skal vænne sig til at være i buret. Den kan nemlig få lov til at ligge i underdelen inde i huset. Senere vil den være klar til at ligge i buret i bilen, fordi den allerede kender ti det.
Hundetaskerne, som jeg før omtalte som bure i stof, er ikke min favorit. De er ganske vist billige og meget nemme at bære, men de lider under den mangel, at materialet ikke er fast og solidt som de andre. Derfor vil jeg nødigt bruge dem i bilen, med mindre de ligger lige bag bagsædet, hvor der ikke kan ske noget.
Hvad er IATA-godkendelse?
Hvis du køber et IATA-godkendt bur, kan du regne med, at det er godkendt hos de fleste flyselskaber. Forkortelsen står for ”International Air Transport Association”. Det er med andre ord en organisation, som blandt meget andet, kan undersøge, om bestemte hundebokse / bure er egnede til transport i fly. Hvis man læser mere på deres hjemmeside, kan man se, hvilke kriterier de arbejder ud fra. Fx er det meget vigtigt, at hunden får den rigtige mængde luft, ligesom buret skal have en vis holdbarhed.
Andre hundeartikler
Når man køber et transport bur til hund, kan det være en god idé lige at tage et par andre hundeartikler med. Fx bør man købe skåle til vand, således at hunden ikke kommer til at tørste under turen. Tyggeben og okseknogler er også godt. Det er især en fordel, hvis du har en unge hund eller hvalp, som ikke kan lade være med at bide og tygge i alting. Med lidt tyggeben i buret i bilen kan nogle hunde faktisk bedre lære, hvad det må tygge i, og hvad de ikke må. Ud over disse ting er det nødvendigt med hundetæpper til buret. Uden dem kan det være svært at holde det hele tørt, når hunden fx har været ude at svømme eller løbet rundt i regnvejr. Det er en fordel at købe mange tæpper (de koster alligevel ikke meget, køb blot de billigste, for de har det med at gå i stykker). Med mange tæpper har man altid et tørt liggende, når man kommer hjem fra en våd tur med hunden.
Afslutning
Som afslutning kan det anføres, at transportbure til hunde i bilen er et spørgsmål om sikkerhed. Spørg en erfaren hundeejere, hvad der er bedst. De fleste vil mene, at alt andet (også seler til hunde) er alt for farligt.