Hvor skal man tage på skiferie med børn?

0

Sommeren er så småt ved at gå på hæld, og de fleste danskere er tilbage fra liggestolene og strandsandet i sydens sol. Mens det for mange er den optimale måde at holde ferie på, så er der også mange, der lige så gerne vil feriere den i et koldere klima med pulsen i vejret og ski på fødderne. Skiferie er en populær ferieform, fordi man slapper af på en anden måde, samtidig med at kroppen er i gang og sindet bliver renset i den kolde luft. Er man en børnefamilie kan det umiddelbart virke mere overskueligt at tage på en uges charterferie, men i dag er mange skiområder toptrimmet til børnefamilier, og derfor kan en skiferie være en fantastisk rejseform, når hele familien skal på tur. Men hvad skal man være opmærksom på, når børnene skal med på skiferie? Det får du svaret på her.

Hvornår kan børn komme på skiferie?

Der er naturligvis stor forskel på skiferien alt afhængig af, hvor gamle børnene er. Som sådan er der ikke nogen grænse for, hvor gamle børnene skal være, men er de helt små, vil dine egne udfoldelsesmuligheder på pisterne være begrænset. De helt små vil altid have mulighed for at tumle rundt i sneen, og er de lidt ældre, er det bare med at få dem i et par babyski. Er børnene i en alder, hvor de endda kan køre rundt alene, så er skiferie en fantastisk oplevelse for både børn og voksne – både sammen og hver for sig. Som sagt er der ikke nogen fast aldersgrænse for, hvornår et barn må eller kan komme med på skiferie. Det kan lyde voldsomt at sende et treårigt barn af sted på ski, men det er langt fra umuligt. I denne alder har barnet udviklet sig tilpas meget til, at en uge i sneen kan blive en fantastisk oplevelse, hvis du som forælder er indstillet på at bruge meget tid ved børnebakkerne.

Tjek faciliteterne

Man kan med fordel gøre forarbejdet grundigt, når man bestiller skiferie og har i sinde at medbringe børnene. Det er selvfølgelig yderst vigtigt, at skiområdet er børnevenligt forstået på den måde, at der er gode og overkommelige pister med god plads, så selv nybegyndere har mod på at hoppe på skiene. Derudover kan det også være en fordel, hvis området ikke er alt for stor og uoverskueligt, så dit barn ikke pludselig bevæger sig på afveje. Endvidere er det altid et hit, hvis der er særligt indrettede børnebaner eller aktiviteter for børn, hvor man eksempelvis kan kælke eller suse ned i en badering. Foruden selve skiområdet bør man også overveje valget af indkvartering og placeringen af denne. Det er en kæmpe fordel, hvis hotellet eller hytten ligger tæt på skiområdet, så man ikke skal bruge for meget tid på transport. Det kan godt være vanskeligt, når man har små børn med sig.

Send dit barn på skiskole

Hvis barnet har en alder, hvor han eller hun kan andet og mere end bare at sidde i sneen, kan man med fordel vælge et sted med en god skiskole – og helst en, hvor der også tales dansk. En skiskole koster selvfølgelig penge, men det er både en investering, der virker på kort og lang sigt. På den korte bane kommer dit barn ud blandt en masse andre børn og lærer det helt basale ved at stå på ski. På den lange bane kan det give jer som forældre mere frihed, hvis barnet tidligt lærer at stå på ski. På den måde vil de kommende skiferier måske ikke kredse så meget om børnene.

Gode skiområder med børn

Men hvor skal man så tage hen på skiferie. Det er et spørgsmål, der ikke har et entydigt svar, for der er så uendelig mange gode skisportssteder at vælge imellem. Der er flere fordele ved at tage til Norge eller Sverige. Her er der en masse dejlige og børnevenlige skidestinationer, og samtidig er transporten mere overkommelig end eksempelvis Italien eller Frankrig. Vi man som børnefamilie hellere mod syd end nord, så kan det klar anbefales at tage på skiferie i Østrig. Østrig er utrolig populært blandt danskere, og det forstår man godt. Her er noget for enhver smag, til ethvert niveau og til enhver familie. Østrig har virkelig forstået at lokke børnefamilier til skiområderne med stort fokus på børnevenlige terræner og fornuftige priser. Af de allerbedste og mest benyttede områder kan man nævne Zell Am See, Maria Alm og sidst men ikke mindst Wagrain.

Udstyr til skiferien

Det er en rigtig god idé at få styr på børnenes skiudstyr hjemmefra, så man ikke skal bruge kræfter på at prøver, jakker, bukser og handsker med utålmodige børn, når man ankommer. Udstyr som ski, støvler og hjelm kan man dog sagtens vente med at leje. Det kan godt være en dyr fornøjelse at anskaffe sig skiudstyr børn, specielt fordi de hurtigt vokser fra det igen. Heldigvis er der flere steder på nettet, hvor man kan finde skitøj til gode priser. Eksempelvis her. Her er en liste over de mest nødvendige ting til dit barn:

  • Hue
  • Halstørklæde eller halsedisse
  • Handsker
  • Skistrømper
  • Skiundertøj
  • Skibukser
  • Fleecetrøje
  • Skijakke
  • Solbriller

Har du disse ting indkøbt på forhånd, og vælger i et børnevenligt skiområde, så er der næsten garanti for at i får en uforglemmelig ferie for hele familien.

 

 

Leave A Reply

Your email address will not be published.