Skal du også have en GPS til hunden?
Tidligere var GPS til hunde kun forbeholdt det rigere segment i landet, men i dag er mange af dem kommet ned i et prisleje, hvor de fleste kan være med. GPS’en til hunden fungerer helt enkelt ved, at du sætter et halsbånd på med en sender. Herefter kan du se din hund på et kort, som du har på en håndholdt enhed, som minder om en mobiltelefon. På denne måde har man hele tiden styre på hunden lokation.
Ekstra funktioner
I takt med at GPS’erne er blevet billigere, har de sjovt nok også fået endnu flere funktioner. Nogle af dem er produceret således, at man kan få en sms, når hunden ikke længere er på et bestemt område. Du vælger fx, at den ikke må overtræde en bestemt linje på et kort, og herefter får du hurtigt besked, hvis Basse går over. Bare rolig: Der er ikke tale om elektroniske halsbånd til hunde eller de såkaldte chok-halsbånd. Hunden mærker ikke forskel på, om den har sin GPS sender, eller om den har et almindeligt halsbånd. I øvrigt er elhalsbånd forbudte i Danmark.
Priser
I dag man få et GPS hundepejl til omkring 1000 kroner, mens andre koster helt oppe ved 8000 kroner. Det klogeste er at vælge et godt produkt, dvs. ikke de allerbilligste, men nogle rimelige produkter. Søg evt. på nettet for at se andres vurderinger af bestemte mærker og modeller. Mærkerne hedder typisk SportDOG, Petfinder, Garmin osv.
Træning af indkald
Uanset hvor meget man træner – og uanset hvor dygtig ens hund bliver – kan man stadig opleve, at de fra tid til anden løber væk. Derfor er GPS’en en ekstra sikkerhed.
Men man bør stadig arbejde med problemer med hunden, der løber væk. En hund skal altid komme på indkald. Ellers vil det være for farligt at slippe den løs i nutidens samfund, hvor der er trafik overalt. En hund, der løber væk, er ikke kun til fare for sig selv, men også for trafikken. Det bør man huske på. Til hundetræning er der mange, som siger “hvis bare den vil komme, når jeg kalder…”. Det er det absolut vigtigste. Træn evt. en effektiv stopkommando til hunden. Det er det mest realistiske. Hvis en jagthund først har fået øje på en hare, der kommer tæt på, er det ikke så sandsynligt, at man bare lige kan kalde den ind og få den til at vende 180 grader. Men stopøvelsen kan give et rigtig godt resultat.
http://www.hundetips.dk/index.php/82-diverse/178-gps-til-hunde