Unge med særlige behov kan også komme på efterskole

0

Når folkeskolen er ved vejs ende, er der mange unge, der skal træffe et vigtigt valg. Hvad skal fremtiden byde på, og hvilken skole/uddannelse er næste skridt i livet? Efterskoler er for mange en oplagt mulighed for at få et anderledes skoleår, hvor det faglige og sociale går hånd i hånd.

Et efterskoleophold er en unik oplevelse, fordi man oplever et helt særligt fællesskab, når man tilbringer alle døgnets timer med kammeraterne, og samtidig tilbyder efterskolerne en række oplevelser, som styrker fællesskabet yderligere, og som er med til at udvikle den enkelte elev.

Der er med andre ord ikke noget at sige til, at der findes et hav af efterskoler i Danmark, og de unge mennesker valfarter til. Det gælder ikke kun unge, som har haft en problemfri opvækst og hidtidig skolegang, men også unge mennesker, der af den ene eller anden grund har særlige udfordringer og specielle behov i hverdagen. Der findes nemlig en række efterskoler, der afsætter ressourcer til at modtage disse elever, så de også kan opleve et efterskoleophold på mere eller mindre lige fod med deres jævnaldrende. En af disse efterskoler er Sædding Efterskole, der har stor erfaring med at optage elever med særlige behov.

Efterskole med plads til alle

Men hvad vil det egentlig sige at have særlige behov? Det kan være mange forskellige fysiske eller mentale lidelser, der gør hverdagen og skolegangen mere udfordrende end størsteparten af danske elever. Det kunne eksempelvis være indlæringsvanskeligheder såsom udfordringer med at læse og skrive. Er man eksempelvis ordblind, behøver det ikke at afholde en fra at få drømmen om at gå på efterskole til at gå i opfyldelse. Her vil de pågældende efterskoler enten være 100 % specialskoler eller skoler, der afsætter ressourcer til de pågældende elever. Det kunne blandt andet være i form af løbende individuelle samtaler med eleven, to-lærer-ordning eller specialundervisning alene eller i hold.

De særlige behov kan også komme til udtryk i problemer, der rækker udover skolegangen, men som også påvirker evnen til at omgå andre socialt. Det kan være i form af opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD eller autisme og Asperger. Det kan også være andre psykiske sygdomme som depression og angst. For unge med særlige behov kan det være en stor gevinst at komme på efterskole.

Hvordan finder man den rigtige efterskole?

Der findes som nævnt efterskoler, der helt eller delvist modtager elever med særlige behov. I tilfældet med Sædding Efterskole stilles der krav til, at man er velfungerende i hverdag for at både eleven og skolen får mest mulig ud af opholdet. Derudover er det altafgørende, at eleven er indstillet på opholdet, og ikke mindst at forældrene og skolen har afstemt forventninger. Samtidig skal der være dokumentation for, at eleven har særlige behov, så hverdagen kan struktureres bedst muligt, og så kommunen kan bidrage med tilskud til eksempelvis støttetimer.

 

 

Leave A Reply

Your email address will not be published.