Silly Season øger interessen for fodboldrejser

0

Når Neymar bliver solgt for en sum, man som almindelig dødelig har svært ved at forholde sig til, så skaber det ikke kun ekstra fokus på nye spilletrøjer. De mange ændringer på Europæiske storhold giver tilsyneladende danskerne lyst til at  se holdene spille i virkeligheden. Det fortæller Johan Peterson, som driver hjemmesiden Fodboldrejse.nu.

“Det er typisk de store hold som Manchester United, Barcelona og Real Madrid, der har størst interesse”, fortæller Johan Peterson.

“Når der kommer en så signifikant spiller handel som Neymar, der bliver solgt for 1,6 mia kroner, så kommer der også flere forespørgsler om kampe med PSG”.

Om det er på grund af nyhedsværdien, eller fordi folk vil se om der er et nyt storhold på vej er uvidst.

“Når vi spørger vores kunder om PSG, så er der mange forskellige grunde til den øgede interesse. Det virker dog til, at den primære grund er, at de bare gerne vil se en god fodboldkamp. Når et hold opruster på den måde PSG har gjort det med Neymar, så bliver forventningerne til kvaliteten af spillet tilsyneladende højere”, ifølge Johan Peterson.

Tendenserne med at købe fodboldrejser bliver også mere markant, når en dansk spiller skifter til en stor eller mellemstor klub i udlandet.

“Vi har oplevet et mindre boom i rejser til fodboldkampe med Tottenham og Leicester i Premier League”, fortæller Johan Peterson. “I starten da Kasper Schmeichel skiftede til Leicester, var der ikke meget interesse, men efter Kasper Schemeichel begyndte at spille verdensklasse fodbold og Leicester vandt mesterskabet, så har der været flere og flere danskere, der vælger at se en live kamp”, ifølge Johan Peterson.

Det samme er gældende for Tottenhams hjemmekampe ifølge Johan Peterson: “Når Christian Eriksen spiller godt eller får god kritik i medierne, så er der flere, der har lyst til at se ham spille i virkeligheden”

Leave A Reply

Your email address will not be published.