I en tid, hvor alting efterhånden foregår på en skærm og med et swipe, er det fantastisk at se vores børn være aktive. Og tilmed have det skønt med det. Det er herligt at stå på sidelinjen og opleve det kammeratskab, der hersker på et fodboldhold. Den kampgejst, der kan opstå i en badmintonkamp. Eller den stædighed, udholdenhed og vilje, der skal bruges, når man skal svømme, løbe eller cykle langt – og så videre. På mange måder kan en sportsgren være med til at give vores børn en masse gode og sunde værdier. Noget, der på mange måder kan være guld værd i deres liv og færden fremadrettet.
Så kan man få sit barn overbevist om, at han eller hun skal gå til sport, er man godt i gang. I gang med at give barnet mulighed for at lære noget nyt, få motion, nye kammerater og noget sundt og givende at gå op i. Det er slet ikke sikkert, man som forælder selv behøver at presse på. Måske ved barnet selv, hvad det vil lave og gå til. For eksempel er mange drenge fra helt små bevidste om, at de vil gå til fodbold. Eller også er forældrene.
Den helt rigtige sportsgren
Under alle omstændigheder er det sundt for barnet at få prøvet en sportsgren – eller flere – af for at se, om det fanger. Det kan være ganske svært at vælge den sportsgren, der passer bedst til barnets personlighed. Hvordan er temperamentet, fysikken, humøret? Hvordan har modet og selvværdet det? Skal det være en holdsport, eller er det bedre med noget individuelt? Det kan være, der skal nogle forsøg til, før man finder det ”rigtige”, eller også er det bare sjovt at prøve noget nyt hele tiden. Det giver alt sammen barnet nogle erfaringer, oplevelser og indtryk, der giver livet/barndommen noget at ”arbejde” med.
Det kan dog også være, man har et barn, der slet ikke lader til at have mod på at gå til sport. Det kan der være mange grunde til. Måske er man genert eller usikker på sig selv. Måske kan det virke uoverskueligt, og måske er skoledagen/hverdagen så proppet, at der ikke er overskud til mere. Det skal der også være plads til. En sportsgren er sjovest at gå til, hvis man ikke føler sig presset eller utryg. Og lige pludselig kan barnet finde det overskud eller mod, der før manglede – og så være klar til sport. Eller også har den helt rigtige sportsgren bare ikke vist sig endnu…
