Udvidelse og svind
Når træ har optaget så meget vand, at fibermætningspunktet er nået, har det praktisk talt nået sit maksimale rumfang. Ved yderligere stigning af fugtigheden øger man kun mængden af det frie vand. Da det blot trænger ind i hulrum, der allerede eksisterer, fremkommer der ikke nogen nævneværdig formforandring. Fra 0 til ca. 35 % fugtighed sker udvidelsen direkte proportionelt med vandoptagelsen. Den er lige stor, hvad enten vandoptagelsen sker fra 0 til 10 % eller fra 10 til 20 %. Fra 35-40 % aftager udvidelsen stærkt og ophører helt ved 40 %.
Som følge af at svindet ikke er ens i alle retninger, vil tørringen i reglen resultere i en vridning eller krumning af de forskellige tværsnit. Afhængig af hvor de er skåret ud af stammen. Brædder, hvor årringene står vinkelret på fladen, vil deformeres mindst. Det har på forskellig måde været forsøgt at formindske træets svind og udvidelse. Der arbejdes stadig med dette problem i laboratorier verden over. Det er muligt ved ret kostbare kemiske behandlinger. Udgiften, der er forbundet hermed, står dog endnu kun sjældent i relation til fordelene.
Ved fuldstændig olieimprægnering kan man nedsætte vandsugningsevnen ganske betydeligt. Hvor dette ikke samtidig tjener andre formål, f. eks. beskyttelse mod svampeangreb, vil det i reglen også være for dyrt. Træets evne til at arbejde kan ligeledes formindskes ved at opvarme det til meget høje temperaturer. Man skal imidlertid op på 200-250″ C, hvorved træet delvis destrueres og mister styrke. Den ændring, der sker ved tørring selv med temperaturer på 100- l30 C er minimal. Det, der kan opnås, er, at den tid, det tager for træet at indstille sig på en ny fugtighed som følge af ændringer i luftfugtigheden, bliver lidt længere. Slutresultatet bliver omtrent det samme, når der er gået tilstrækkelig lang tid.
Fugtighedens bevægelse i træet og tørrefejl
Når grønt træ anbringes i tør luft, vil det frie vand først fordampe fra overfladen. Der sker herefter en bevægelse af vand eller vanddamp fra det indre og udefter. De ydre partier vil søge at komme ned på den træfugtighed, der svarer til den omgivende luft, samtidig med at de indre prøver at følge efter. Er fordampningen fra overfladen imidlertid hurtigere end tilgangen indefra, vil det resultere i, at de yderste partier tørrer væsentligt hurtigere ud end de inderste. De passerer fibermætningspunktet længe før disse, såfremt træet stadig udsættes for tør luft.
Dette betyder igen, at de ydre partier begynder at svinde før de indre, og der opstår trækspændinger i overfladen og trykspændinger i den midterste del af træet. Såfremt trækspændingerne overstiger trækstyrken af træet, vil der fremkomme brud i form af overfladerevner. Dette fænomen, at de ydre lag svinder og lægger sig med stærke trækspændinger som en skal uden om midterpartiet, kaldes skaltørring. Den såkaldte skal har samtidig den kedelige egenskab, at den nedsætter fordampningen fra midterpartiet. Skærer man træstykket midt igennem, vil de to dele krumme sig, idet spændingen udlignes.
Risiko for indre revner
Ved fortsat at udsætte det skaltørrede træ for tør luft, risikerer man yderligere indre revner. De ubeskadigede indre partier har nemlig stadig bibeholdt deres svindegenskaber. De ydre er som følge af spændingstilstanden er blevet stivere og mere sprøde og derfor ikke følger de normale regler for svind. Trækspændingerne i yderpartierne vil langsomt ændres til trykspændinger under de indre deles svind. Samtidig vil der opstår trækspænding her, som let kan resultere i indvendige revner. Som det vil ses, krummer stykket sig modsat før, såfremt det skæres igennem.
Indvendige revner kan også fremkomme ved tørring af grønt træ, dersom man efter en forholdsvis forsigtig tørring i starten sætter for kraftigt ind lige før eller i fibermætningsområdet. Der da sker et så stærkt svind, at spændingerne ikke kan nå at udlignes, uden at der opstår revner. De indre revner er mest tilbøjelige til at opstå i træ med udprægede marvstråler, f. eks. eg, idet de følger marvstrålernes retning. Tørres eg samtidig med for høj temperatur, revner det lettere, da trækstyrken falder linæert med temperaturen (Kollmann). Ved nogle af de stærkt vandmættede træsorter, f. eks. bøg, eg og ceder, kan der, ved tørring med høj temperatur og høj fugtighed. Opstå cellesvínd i starten af tørreprocessen, før alt det frie vand er fordampet fra hulrummene. Det sker ved, at vandet i hulrummene forårsager så stærke overfladespændinger i cellevæggene, at de deformeres kraftigt. Dette resulterer i, at træet synker uregelmæssigt sammen eller revner.
Kunsten at tørre træ
Kunsten ved at tørre ligger netop i, at man kan regulere sit anlæg, således at man hele tiden har det størst mulige fugtighedsfald indefra og udefter. Uden at man overskrider træk- eller deformationsstyrken af træet. Selvom træet ikke ligefrem revner, kan der være så store spændinger, at der sker deformationer, og disse kan være lige så skadelige som brud. De her nævnte spændinger konstateres ved gennemskæring af træstykker. Man kan også skære en klods ud lidt inde fra enden af det stykke træ, man vil undersøge, og opskære den, så den får et kamformet tværsnit. Er træet tørret ensartet uden spændinger, vil gaflerne ikke ændre stilling efter opskæringen.
Skaltørring viser sig ved, at gaflerne bøjer indad. En skaltørring kan i mange tilfælde afhjælpes ved at hæve fugtigheden af den omgivende luft, f. eks. ved at tilsætte damp. En prøve taget under tørringens begyndelse, hvor overfladen er tør og den indre del våd, vil tage sig ud. Naturligvis vil der altid være mindre spændinger i træet under tørringen. En forskel på 1-3 % i fugtighedsindholdet mellem de ydre og indre dele, vil ikke resultere i skadelige spændinger. Først når man kommer op på en forskel på ca. 5 % eller derover, får man store spændinger, at der optræder skaltørring m. m.
Endetræet indtager en særstilling i disse spørgsmål, idet udtørringen her sker unormalt stærkt, og risikoen for revner derfor er særlig stor. Denne udtørring af enderne kan i nogen grad hindres ved, at de stryges med paraffinopløsninger eller lignende vandstandsende middel. Ved stablingen af træet sakl man sørge for, at enderne dækker hinanden i så stor udstrækning som muligt.
