Efter flere måneders søgen har du endelig fundet drømmeboligen. Du har nærstuderet tilstandsrapporten, købsaftalen og øvrige bolig dokumenter. På trods af alt, så er boligkøb et af livets største investeringer, for nogle sker dette én gang i livet, og for andre sker det flere gange.
Udgifterne ved huskøb er mange, der skal betales for tinglysningen af skøde, hvis pris kan være høj nok i sig selv, derudover betales forskellige afgifter, og hvis man vælger at få rådgivning igennem en boligadvokat, er dette yderligere omkostninger.
Efter flere overvejelser og rådgivende samtaler beslutter du dig for endelig at købe huset. Indflytningen er gået forrygende, og alle boligens beboere er tilfredse. Her opdager du mangler ved ejendommen, som du ikke stødte på under din undersøgelse af huset, også kaldet købers undersøgningspligt.
Hvem har ansvaret?
Beslutter køberen for, at sælger skal hæfte for denne usete skade det vil sige, der er tale om et erstatningskrav, kræver dette to ting:
Sælger skal have tilsidesat sin loyale oplysningspligt og for at dette kan finde sted, skal køber bevise, at sælger har vidst – ved tidspunktet for indgåelsen af købsaftalen – at der var den pågældende skade, men har valgt at tie omkring den. Hvor køber efterfølgende ikke har fået øje på skaden, under sin undersøgelse af ejendommen.
Herefter kræver det, at køber kan bevise, at manglen ved ejendommen har været til stede siden købet, og ikke er opstået efter at køber overtog huset. Typisk løses sådanne sager parterne imellem, hvilket også er den mindst omkostningsfulde løsning. Men som det også er med sådanne sager kan det kræve professionel hjælp, hvis parterne ikke kan komme til en løsning.
Hvornår kontaktes en boligadvokat?
Er det ikke muligt at man kan komme til en enighed mellem køber og sælger, kontaktes en advokat. Parternes advokater vil herefter overtage handlen, efter at have sat sig helt ind i sagen. Herefter er der tre udfald, enten rettes krav, afvises eller forliges sagen.
Sagens størrelse afgør hvorvidt en retssag og hermed advokat er nødvendig. Lyder erstatningskravet på over 50.000 kr. Kan sagens ikke betegnes som en småsag, og derfor skal sagens for domstollene mv. Denne form for sager er kendt for at være en bekostelig og lang proces, mens sager under 50.000 kr. Betegnes som småsager, og kan overståes langt billigere og hurtigere.
