Hvad er et luftgevær og hvordan fungerer det?

0

Om luftgeværer

Luftgeværer er et forholdsvist almindeligt slags våben i Danmark, og da nogle af dem ikke kræver anden tilladelse end at du er fyldt 18 år, er de også lettere tilgængelige for mange mennesker end andre våben. Luftgeværer kan både bruges til nogle former for jagt og ellers til målskydning og lignende. Et luftgevær er et våben, som fungerer ved hjælp af luft, som navnet også afslører. Det er altså kraften fra luften, som giver kraft til haglet, når skuddet affyres, så det sendes afsted i høj fart. Måden det sker på er ved, at der skabes et lufttryk inde i luftgeværet, som udløses, når du affyrer skuddet og som på den måde skaber fremdrift for haglet. Komprimeringen af luften inde i geværet sker ved ladning og luften udvides ved affyring.

Ladning af et luftgevær kan ske på forskellig vis, alt efter hvilket luftgevær, der er tale om. Nogle luftgeværer har et løb, som kan knækkes, og som netop lades ved, at løbet knækkes, så der kan indføres hagl, og derefter føres løbet tilbage på plads, så det er klar til affyring. Andre luftgeværer har i stedet en ladestang, som oftest sidder parallelt med løbet, og ladningen foregår på samme måde her, hvor haglet lægges ind, hvorefter ladestangen føres tilbage på plads. Ladningen foregår som regel manuelt på denne måde, hvor haglet sættes i med fingrene.

 

Forskellige slags luftgeværer

Der findes tre slags luftgeværer; luftgevær med fjederkammer, luftgevær med gasstempel og PCP luftgevær. Fælles for alle tre slags er, at de fungerer på baggrund af lufttryk, men de er alligevel forskellige. Luftgeværet med fjederkammer er det ældste og det anses af mange for at være det mest klassiske og traditionelle luftgevær. I denne type luftgevær komprimeres luften ved hjælp af fjederen, som spændes inde i geværet. Fjederen spændes idet man lader luftgeværet enten ved at knække løbet eller ladestangen. Brugeren af et fjeder luftgevær vil opleve rekyl, når det affyres, hvilket af nogen ses som noget positivt, mens andre gerne vil undgå det. Luftgeværet med gasstempel fungerer lidt på samme måde som fjeder luftgeværet, dog ikke helt på samme måde. I gasstempel luftgeværet komprimeres luften inde i kammeret, allerede når geværet lades. Her fås der igen både luftgeværer med et løb, som kan knækkes, eller med en ladestang. Ved affyring af skuddet udvides luften, så haglet sendes afsted med høj udgangshastighed. PCP luftgeværet er mere forskelligt fra de andre to slags. Her bruges der enten en dykkerflaske eller en håndpumpe til at få luft ind i en cylinder i luftgeværet, hvor luften komprimeres til ca. 200 bar. Det tryk vil så falde efter hvert skud, og cylinderen skal gerne fyldes igen, når trykket er på omkring 100 bar. Hvis cylinderen bliver helt tom for luft, så kan de gøre skade på luftgeværet. Ved brug af PCP luftgeværet vil du helt undgå rekyl, og uanset hvad din personlige holdning er til det, så vil det i hvert fald forbedring din skydning.

Luftgeværer findes med forskellige kalibre, ofte i enten kaliber 4,5 mm., 5,5 mm. og 6,35 mm. Kaliberen betegner den indvendige diameter på luftgeværets rør, og kaliberen afgør derfor, hvor store hagl, du skal bruge. Derfor skyder luftgeværer med større kaliber også som udgangspunkt hårdere end luftgeværer med en mindre kaliber. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at Våbenlovens regler for luftgeværers kaliber er væsentlig, når du overvejer at købe et nyt luftgevær. Våbenloven beretter, at alle – som er fyldt 18 år – må købe og bruge luftgeværer med kaliber 4,5 mm. eller mindre. Hvis man ønsker at købe et luftgevær med en større kaliber end 4,5 mm., så kræver det et jagttegn ellers er det ulovligt.

 

Find dit næste luftgevær

Der er flere forskellige aspekter af luftgeværer og mange faktorer at vurdere ud fra, inden du skal investere i et. Hvis du ønsker at læse mere information om luftgeværer eller hvis du ønsker at se et bredt udvalg af flotte luftgeværer i høj kvalitet, så finder du det her. Forhåbentligt vil du få svar på dine spørgsmål og føle dig velinformeret forud for dit næste køb.

 

 

 

Leave A Reply

Your email address will not be published.