Heste- og kvægmarkederne
På heste- og kvægmarkederne kan supplement af byernes eget næringsliv ikke have været hovedformålet. Derfor må de mange markeder også have haft andre funktioner. Traditionen kan her spille en betydelig rolle. Allerede i 1656 omtales Midfastemarkedet i Holstebro som landets største hestemarked. Opkøbere langt fra rejste til byens hestemarkeder. I perioden 1646-1650 blev der således solgt 1.687 heste, af disse blev de 1.513 købt af slesvigske opkøbere. Storhedstiden for hestemarkederne varede dog ikke ved. 1711 blev således det sidste år i meget lang tid, hvor der blev solgt en hest på et marked i byen.
Derfor giver det også mening at se de mange markeder som et forsøg på at genoprette en tradition. I og med at så mange af markederne vedvarende var forbeholdt handlen med dyr. Kan man dog også se markederne som et redskab til at sætte gang i byens egen handel. Altså ikke primært tiltrække et større vareudbud, men skabe en større kundekreds til handlen i byen. Til heste- og kvægmarkederne skulle de tilrejsendes munde således mættes. Måske har det også været en oplagt mulighed for at aflægge besøg hos en af byens håndværkere eller handlende.
Øgede indtægter i bykassen
Endelig må man formode, at markedshandlen har medført øgede indtægter i bykassen i form af forskellige afgifter. Man kan også diskutere, om det overhovedet giver mening at operere med antallet af markeder som en faktor for byens økonomiske tilstand. Nogle markeder varede blot én dag, mens andre varede op mod to uger. Sammenligner man eksempelvis Viborg og Holstebro, så havde Viborg mellem to og fire tømrer markeder i 1700-tallet, mens Holstebro havde mellem fem og ti markeder. Alligevel havde Viborg gennem hele 1700-tallet flere markedsdage end Holstebro.
Det kan også være problematisk i sig selv at antyde en forbindelse mellem byens generelle tilstand og antallet af markeder. De danske købstæder var i krise fra enevældens indførelse og op til midten af 170o-tallet, hvorefter byerne langsomt rejste sig igen økonomisk. Derfor vil forbindelsen passe på stort set hvilken som helst by med mange markeder i perioden. Et eksempel herpå er Viborg, som på trods af sine få markeder, mellem to og fire, gennem det meste af 1700-tallet var en by i dyb krise. Det er også bemærkelsesværdigt, at mange små byer, som var i en dårlig økonomisk situation, kun kunne mønstre få eller slet ingen hestemarkeder. Til gengæld havde en by som Ribe, der godt nok også var i krise, men som stadig hørte til en af de største jyske købstæder, et særdeles højt antal af markeder i perioden.
