Det er ikke uvant, at tingene hober sig op hos danske børnefamilier – særligt hos dem, som bor i lejligheder, hvor plads ikke er det, der er mest af.
Vil man gerne bo midt i de store byer, skal man op med den helt store pengepung, hvis man skal have flere hundrede kvadratmeter at begå sig på, og det er en af de primære grunde til at flere familier bor i ganske små lejligheder.
Det er nemt at være frustreret og irriteret over den manglende plads, men der er rent faktisk masser af løsninger, og vi har listet nogle af dem her. Så vil du have overblikket tilbage – og mere plads derhjemme, så læs med.
1: Mange børnefamilier har en masse aflagt tøj og legetøj, som ikke bliver brugt mere, og det fylder!
Brug et par timer og gå gennem dine børns ting. Kom det, I ikke har brug for mere, i poser, og aflever det hos den nærmeste Røde Kors eller lignende. Det giver både mere plads derhjemme og god samvittighed – samtidig med at du glæder og hjælper nogle, der virkelig har brug for det.
2: Tænk i møbler, hvor du kan opbevare ting i. Her tænker vi ikke kun på reoler, skabe og skuffer, men også sofaer, bænke mm. Flere steder er det muligt at få en sofa, som kan åbnes og bruges som opbevaring. På den måde får du ekstra plads uden, at det kan ses i hjemmet.
3: Lej et opbevaringsrum – den perfekte forlængelse af din lejlighed. Pelican Self Storage har centre i hele København, hvor de udlejer opbevaringsrum i flere forskellige størrelser.
Du bestemmer selv, hvor stort dit rum skal være, og hvor længe du vil leje det. Med rummet følger en personlig nøgle, så du kan komme ind i dit rum alle ugens syv dage mellem kl. 05.30-24.00. Mere enkelt bliver det ikke.
4: Ryd op i kælderen eller loftrummet – det giver både mere plads og overblik. Sæt en eftermiddag af og få styr på kasser, poser og alt det andet, der fylder op i kælderen eller på loftet. Mange har tendens til at ”kaste” deres ting ind, og det optimerer langt fra pladsen, hvis du får ryddet ud og ryddet op, vil du med garanti få mere plads til de ting, der fylder op i resten af boligen.