Erhvervs- og Ledelsescoach

Som erhvervs- og ledelsescoach møder jeg mange ledere i min hverdag.

0

Erhvervs- og Ledelsescoach

Som erhvervs- og ledelsescoach møder jeg mange ledere i min hverdag. Det bliver stadigt mere tydeligt for mig, at mange ledere føler sig klemt af en hverdag, der kræver at de tilfører værdi på jobbet, leder andre, administrerer konkurrerende prioriteter og komplekse projekter. Det er ikke altid, at en stærk arbejdsdisciplin, talent og viljestyrke er nok til at komme helskindet igennem og føle, at man slår til og gør den forskel, som man gerne vil.

Det er svært at skabe de resultater, der forventes på jobbet samtidigt med at man som leder passer på sig selv og får livet til at ’gå op’, så der er balance mellem de forskellige livsområder i ens liv. Det gør mig altid trist, når der kommer en leder med fortrydelse, fordi de har været meget ambitiøse i karrieren, men det har kostet parforholdet, den tætte relation til børnene eller helbredet. Mange står med spørgsmålet ’Var det, det værd?’

12 Måneders Individuelt Lederforløb

Af den årsag har jeg skabt et 12 måneders individuelt lederforløb ’Din vej til enestående resultater’. Her har vi fokus på tre områder:

1) Pas på dig selv. Hvis du prioriterer din fysiske og mentale sundhed, så vil du også kunne præstere gode resultater på den lange bane. Det tjener ikke noget formål at køre sig selv ned fysisk og mentalt. Ingen har glæde af det, hvis du brænder ud – hverken dig, familien eller arbejdspladsen. Der findes rigtigt mange måder at tage fat på denne udfordring og øge energien og velværet. I forløbet finder vi frem til din individuelle plan, der passer til dit udgangspunkt, din hverdag og dine prioriteringer.

2) Skab enestående resultater på jobbet. Mange ledere bliver driftsorienterede, eksperter i brandslukning og reaktive i hverdagen. Alt hvad der hedder forretningsudvikling, lederudvikling, planlægning og fokus på centrale udviklingspunkter bliver konstant skudt til hjørne. Gennem året har vi et skarpt fokus på de 3 vigtigste forretningsmæssige mål for året og de får ikke lov til at blive glemt eller udskudt.

3) Få livet til at gå op og få følelsen af at slå til på de vigtigste livsområder. For mange ledere er den traditionelle opdeling af dagen; 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn ikke realistisk. Alligevel er det muligt at arbejde og nærme sig en tilstand i hverdagen, hvor man føler, at man opererer som sit ’bedste jeg’. En følelse af at vide at jeg kan få tingene til at lykkes, jeg kan overkomme modstand og jeg slår til.

Erhvervscoach

Ønsker du en erhvervscoach, karrierecoach, der sikrer din udvikling som leder samtidigt med resultater for virksomheden i netop den funktion du varetager, så kontakt Anders Elholm Jeppesen, der primært opererer i Frederikshavn, Aalborg og Århus.

Elholm Coaching v/Anders Elholm Jeppesen

Mobil: 5193 5003

Web: www.elholm-coaching.dk

Leave A Reply

Your email address will not be published.