Heprom strømper hvordan startede det?
Hvorfor starter man en virksomhed med strømper?.
Heprom strømper
Heprom strømper, ja et underligt navn det medgiver jeg dig, og navnet er opstået en aften under pres for at skulle have oprettet et Cvr nummer i en fart, men mere om det senere.
Min baggrund for at starte en webshop med strømper og sokker kommer gennem min familie, da en af mine familiemedlemmer gennem mange år havde arbejdet med fremstilling af strømper. Desværre lukkede firmaet, og han mistede sit job, jeg så muligheden for at han og jeg skulle starte vores egen produktion af sokker og strømper. Men tiden er ikke til at have en strømpefabrik i Danmark med de høje omkostninger. Han sagde til mig dengang, man kan sgu købe sokker billigere i udlandet, end hvad vi skal give for garnet.
Find den rigtige leverandør.
Jeg er ikke typen der giver op, når jeg har sat mig noget i hovedet. Så jeg begyndte at skrive til fabrikker over hele verden, og masser af arbejdssokker blev sendt afsted som prøver. Jeg fik masser af prøver fra forskellige fabrikker, men jeg kunne ikke finde den rigtige kvalitet. Men efter knap 2 år uden held, lykkedes det mig at komme i kontakt med en fabrik i Tyrkiet, og deres prøver levede fuldstændigt op til min krav til, hvordan rigtige gode strømper skulle være. Jeg var pludselig selvstændig, så den første ordre blev sendt afsted en aften i 2008 og jeg skulle have både firmanavn – Cvr. nummer – godkendelse som importør, i en fart, for nu havde jeg ventet i flere år på at lave min første strømpe bestilling.
Hvordan finder man et godt navn i en fart?.
Hvad finder man på at kalde en strømpe virksomhed. Okay, min kone hedder Hanne, mine sønner hedder Rasmus og Marcus, og jeg hedder Per så vi havde H_PR_M det blev så til Heprom.
8 Uger efter min første bestilling fik jeg min første ordre hjem, 50.000 par strømper fordelt på Herre og dame Dressstrømper, Sorte og hvide sportsstrømper samt, Sorte @ arbejdssokker i størrelser fra 23 til 47.
Jeg var 100 % sikker på at mine @ sokker til børn skulle blive et hit, da vores egne børn ikke kunne gå med andre end denne kraftige bomuldssok. Men jeg må nok sige, at jeg har taget fejl, da ikke alle forældre ser deres små børns fødder som vi gør. Jeg har stadig nogle af de små størrelser fra denne ordre liggende på lager, heldigvis forgår de ikke og har ikke en sidste salgsdato.
Siden den efterårsaften hvor den første bestilling blev sendt afsted, er leverandøren skiftet flere gange. Den første gik fallit efter et par år, og den næste hævede priserne så meget, at jeg ikke kunne få en forretning ud af at sælge strømper, fra dem.
Kerneprodukter.
Vi har gennem alle år holdt fast ved vores 3 kerneprodukter. Herre og dame tynde bomuldsokker i sort, sorte og hvide sportsstrømper, samt vores efterhånden meget kendte arbejdssokker med hvad det er blevet et hvidt @, oprindeligt var det et spejlvendt @ men ved en fejl blev det omvendt til et almindeligt @ hvilket jeg faktisk ikke er så ked af, for nu kender folk arbejdssokkerne som @ sokker.
Gennem årerne er der kommet mange forskellige sokker og strømper til, og vi har udviklet os til at have arbejdssokker og tykke uldsokker som speciale.
Kvaliteten har vi aldrig gået på kompromis med, da vores kunder ikke er dem som køber 9 par sportsstrømper i sportsmagasin for en hund. Vores kunder ved, hvad kvalitet er, og de skal kunne stole på, at får hvad de forventer hos Heprom strømper.
Jeg håber også at se dig som kunde hos Heprom strømper, og jeg er 100 % sikker på at vi også har strømper eller sokker som opfylder dine behov.