Om dansk kunstmaler Lone Hedegaard i Aarhus
Dansk kunstmaler Lone Hedegaard i Aarhus
Lone Hedegaard er en dansk maler, som har sit eget galleri på Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C.
Galleriet har eksisteret siden 18. November 2011. Hun er fuldtidskunstner på 10. år (2018) og har
haft udstillinger i bl.a. Stavanger, Bologna, Montreal, Hamburg, New York og Berlin.
Lone Hedegaard skaber malerier som kommer af lykke. Hendes værker er kendt for at lyse alle
omgivelser op, da de udstråler en høj mængde af energi og positivitet. Ved hjælp af farvestrålende
pigmenter, en blanding af figurer og abstrakte elementer, samt en stærk sans for fortællinger og
talrige referencer til popkulturen, formår Hedegaard at løfte stemningen i rummet og lokker folk ind
i maleriernes usædvanlige teksturer og sprudlende farver.
Kunstneren mener at enhver form for arbejde skal komme fra lykke og gøre en forskel i verden –
en filosofi som hun forsøger bidrage til hendes værker og malerier.
Hedegaard leger og eksperimenterer konstant med forskellige teksturer og teknikker, og belægger
ofte sine malerier med savsmuld, glasmarmor, sand, æggeskaller, planter og andre ting, som hun
finder i løbet af hendes dagligdag. Hendes mål er at skabe noget som er originalt, som bunder i
hendes attitude og liv, og hun har brugt mange år på at udvikle en divergerende stil, som er ulig alle
andre. Denne fremgangsmåde afspejles i hendes kendte, unikke kunstneriske underskrift – en
sektion af tre firkanter, som ligner huller i lærredet.
I perioden 16. September til 7. Oktober 2014 havde Hedegaard en udstilling hos Agora Gallery på
25. th. Street i New York. Her valgte hun at lave malerier baseret på og med inspiration fra H.C.
Andersens eventyr og fortællinger. Hun valgte H.C. Andersen fordi hun ønskede at lave noget, som
repræsenterede Danmark rigtig godt og noget som var typisk dansk. Hun mener, at Danmark er et
lille land, som de fleste har svært ved at placere på verdenskortet, men at H.C. Andersen og hans
eventyr er kendt over hele verden. Derfor ville folk kunne relatere til værkerne og forstå at H.C.
Andersen var dansker og hvad Danmark står for, og forhåbentligt sætte det på verdenskortet.
Hedegaard mener, at man som selvstændig hele tiden skal se efter og holde øje med nye
muligheder, og derfor valgte hun i slutningen af 2018 at lave et samarbejde med en odenseansk
webshop om at lave covers til mobiltelefoner. Hun elsker at prøve nye ting og synes at det ville være
spændende at prøve kræfter med en ny form for udstilling af hendes kunst. Hun havde på dette
tidspunkt kun prøvet kræfter med hendes malerier i Europa, Canada og USA og så en mulighed for
at komme længere mod øst. Da den odenseanske webshop, www.coverzone.dk derfor kontaktede
kunstneren omkring et samarbejde om at lave covers med motiver på fra hendes H.C. Andersen
kollektion, sagde Hedegaard ja.
Udover at have lavet malerier og værker med inspiration i H.C. Andersen, har Lone også skabt malerier med inspiration i Gasolin, Nordisk Mytologi, Queen, The Beatles, Jørgen Reenberg og Benny Andersen.
Lone Hedegaard har, udover galleriet i Århus, også en webshop på hendes egen hjemmeside, hvor det er muligt at købe forskellige kunsttryk, bøger og andet, som hun har lavet.