Forlæng levetiden på din iPhone oplader med disse 3 råd

0

iPhone opladere har det med at have en svingende kvalitet. Ofte oplever flere iPhone-brugere, at deres adapter & kabel har en lav levetid – uanset om der er tale om en original iPhone oplader, eller en uoriginal. Derfor er det en god ide at sikre sig at man bruger sin oplader korrekt og ikke skader den under opladning. Ellers kan det blive en dyr fornøjelse i længden. I dette indlæg, giver vi tre konkrete råd til, hvordan man forlænger levetiden på sin iPhone oplader.

Hold øje med at dit iPhone kabel ikke sidder i spænd

Et af de kritiske punkter for kabler til iPhone/iPad/iPod, er at de er har et meget tyndt stik, som ikke beskytter særligt godt rundt om lightningstikket i enden af kablet. Derfor er det vigtigt at holde øje med at kablet ikke er bøjet i enden under opladning. Dette kunne være, hvis kablet sad i spænd bag en seng, kommode, skrivebord eller andet. Over tid vil kablets indre tråde blive så bøjede og svage at de ikke fungerer længere. Ligeledes vil den lightning-pin i enden af kablet blive bøjet – måske endda falde helt af.

Derfor anbefaler vi klart at man oplader sin iPhone oven på møbler, som skriveborde, sengeborde, spiseborde osv. Helst fra en stikkontakt, med en iPhone adapter som denne.

Oplad altid din iPhone under normale temperaturer

I enden af kablet, hvor lightningstikket sidder, er der indbygget en lille chip. Denne er til for at sikre korrekt strømoverførsel, samt at godkendte kablet til brug med diverse Apple enheder. Hvis du bruger et uoriginalt kabel, skal du dog være særligt opmærksom på denne chip. Da kablet er uoriginalt, vil chippen også være uoriginal og af en lavere kvalitet. Den har det med at brænde ud efter nogle måneder, da den ikke kan holde til intensiv opladning af en iPhone/iPad/iPod. Man kan desværre fremskynde processen, ved at oplade sin iPhone et sted hvor temperaturen er højere. Dette kunne være oven på en tændt radiator, mellem sofapuderne eller i en varm dyne. Chippen vil blive varmere, og derved vil den ikke kunne håndtere ligeså mange opladninger før at den brænder sammen indvendigt.

Indsæt og frakobl dit Lightningkabel på den rigtige måde

Mange har desværre en tendens til bare at rive kablet ud af ens iPhone når man er færdig med opladningen. Dette er rigtigt ærgerligt, da det skader flere elementer af kablet. Trådene kan blive løse, samtidigt med at selve Lightningstikket også kan blive løst. I stedet bør man altid have tre fingre rundt om enden af kablet når man indsætter det og frakobler det.

Konklusion: Bør man købe et originalt kabel, fremfor et uoriginalt?

Uoriginale kabler har den fordel at de typisk er meget billige. Ofte kan man samle et sæt med både kabel og oplader til i omegnen af halvtreds kroner. Hvis man er typen der ofte smider sit kabel væk, eller behandler det ringe, vil dette være at foretrække.

Originale kabler har den fordel at den chip der sidder inde selve kabel, er lavet til at holde i lang tid. Den godkender nemlig altid den nyeste softwareopdatering på din iPhone, såvel som iPad. Desuden kan det nævnes at chippen ikke vil brænde ud og derved dø efter et vis antal opladninger. Ulempen er at Apples egne kabler er utroligt dyre – så hvis man smider dem væk ofte, vil denne løsning nok være dårlig i længden.

I stedet anbefaler vi at man går efter det alternative valg: en iPhone oplader med MFi certificering. MFi står for ”Made for iPhone”, og er Apples certificerings ordning til kabler og opladere som indeholder deres egne chips – samt deres standard for kvalitet og holdbarhed.

Disse er typisk i en middel prisklasse, men har den samme kvalitet som et originalt kabel. Derved høster du fordelene af de to andre muligheder og skaber den bedste løsning.

Leave A Reply

Your email address will not be published.