Energioptimering – 5 gode råd til en energioptimeret bolig
Gode råd er som bekendt dyre, men her giver vi dig 5 gratis af slagsen, der kan hjælpe dig med at spare penge på unødvendige udgifter til ineffektive energiløsninger og i stedet skabe en energioptimering. Hvis du ejer en bolig af ældre dato, kan du med få tiltag optimere dine energiløsninger og på sigt nedsætte dine omkostninger mærkbart.
Forbedringer er investeringer
Det koster penge at energiforbedre sin bolig – de tiltag, der sænker energiudgifterne er ikke gratis. Dette bør dog ikke holde dig fra at energioptimere boligen – betragt forbedringerne som investeringer, der vil tjene sig selv hjem igen. Du kan evt tage et lån i din friværdi.
1. Få hjælp til godt indeklima
Et godt indeklima er ikke alene sundt for dig og din familie, det er også energibesparende. Med den rigtige mængde og type isolering er du godt på vej. Få vurderet hvor godt din bolig holder på varmen og find ud af, hvor varmen eventuelt siver ud, ved hjælp af en termografisk undersøgelse En sådan undersøgelse kan give et klart billede af, hvor varmen i dit hjem går til spilde, og hvilke områder af dit hjem du bør overveje at efterisolere.
2. Efterisolering af din bolig
Du bør ofre penge på at lade håndværkere stå for efterisolering. Dels fordi de kan udføre arbejdet bedre end du selv kan, men vigtigst af alt, fordi de har den nødvendige ekspertise. Du risikerer at ødelægge indeklimaet, hvis du lukker de forkerte huller. En fagmand ved, hvilke udluftningskanaler der er nødvendige for at bevare ventilationen.
Loft
Hvis loftet i dit hus mangler isolering, vil en stor del af varmen sive ud gennem taget. Ca. 10 % af husets varme forsvinder ud denne vej. Lofter er forholdsvis nemme og billige at isolere. I tilfælde af, at dit loft er uudnyttet, skal der blot lægges isoleringsmateriale direkte på loftsgulvet. Vælger du at isolere med mineraluld, skal dette også bruge et dampspærre.
Vægge
Godt 30 % af varmen forsvinder ud af boligens ydervægge. Fremgangsmåden for efterisolering af vægge, afhænger af, hvordan boligen er bygget. Kontakt en isoleringsfagmand for at få rådgiving omkring, hvordan væggene i din bolig bedst muligt efterisoleres.
Kælder
Mange af os gemmer møbler, minder og andet godt i kælderen. Hvis kælderen bruges til opbevaring, bør du sørge for, at den er ordentligt isoleret, da du hermed undgår fugtproblemer og lignende, der kan ødelægge det liv, du har opmagasineret. Du kan både efterisolerer vægge og gulv. Efterisolering af et kældergulv kan dog være en smule omstændeligt. Sædvanligvis skal man banke betongulvet op og grave ud. Effekterne er til gengæld hele besværet værd. Du får uden tvivl en mere energioptimeret bolig med et bedre indeklima, hvis du efterisolerer gulvet i jeres kælderrum.
Tag
Start med at inspicere dit tag. Er alle tagsten eller -plader intakte? Hvis ikke, kan du være sikker på, at en stor del af varmen fra dit hus siver ud gennem taget. Jo ældre din boligs tag er, jo større er sandsynligheden for at det er slidt, og du bør derfor overveje at få det renoveret. Et nyt tag er både pænere og mere energivenligt – en løsning der kan spare dig for mange penge på sigt, og som tilmed pynter på din bolig.
Hvis taget på din bolig er velholdt og pænt behøver du naturligvis ikke skifte det. Du kan stadig udføre energioptimeringsløsninger, der vedrører taget. Et pænt og velholdt tag er ikke ensbetydende med, at det er isoleret godt nok. Ligesom vægge, loft, vinduer og kælder kan taget også efterisoleres.
Gulv
Der forsvinder i gennemsnit 15 % af et hus’ varme gennem gulvet. Dette tal kan mindskes markant, hvis man efterisolerer gulvet. En god måde at skabe energioptimering på.
Der er dog stor forskel på, hvor udfordrende denne disciplin er. I huse, der har kælder eller krybekælder, er gulvisolering en yderst gnidningsfri proces. Det er nemlig problemfrit at isolere gulve, der befinder sig mellem to etager. I etplanshuse er det derimod lidt mere udfordrende at udføre gulvisolering, men på ingen måde umuligt.
3. Nye vinduer
Vinduer af ældre dato med 1-lags glas holder ikke særligt godt på varmen. Der kan være en del penge at spare ved at udskifte disse til lavenergiruder. Disse ruder er ekstremt modstandsdygtige og de er eminente til at holde på varmen.
Termoruder er også bedre end gamle vinduer med 1-lags glas, men set i et energimæssigt perspektiv er termoruder heller ikke den mest optimale løsning.
4. Udskift din varmekilde!
Bor du i et område med mulighed for fjernvarme kan denne varmekilde anbefales. Fordelen ved fjernevarme er den giver forsyningssikkerhed, og at den er billig.
Har du derimod et oliefyr eller andet varmeanlæg kan du ligeledes opnå store energibesparelser ved at udskifte fyret eller varmeanlægget med et nyt, moderne af slagsen. Et nyt varmeanlæg kan indstilles grundigt og avanceret, hvilket kan nedbringe dit energiforbrug markant. Du kan med fordel indstille dit varmeanlæg til at skrue ned, når du ikke er hjemme, eller når du sover. Det er sundere for dig at sove i en temperatur, der er lavere end i dagtimerne.
Der er penge at hente ved at indstille varmeanlægget og skrue ned for temperaturen, når det er muligt. Blot ved at sætte temperaturen én grad ned, kan du spare op til 5% på din varmeregning.
5. Luft ud
Udluftning er nødvendigt for et godt indeklima. Det er en god idé at gøre det til en fast morgenrutine, at lufte ud i 10 min. Inden du tager på arbejde. Det skal ikke være længere tid – frisk luft er vigtigt, men det koster også penge at lade vinduer og døre stå åbne i lang tid. Inden du skal i seng kan du ligeledes lufte ud i 10 min. Så er du godt på vej, til energioptimering og et godt indeklima.
Energioptimering betaler sig
Det betaler sig at energioptimere sin bolig – på sigt bliver det, der starter som en udgift til en investering i fremtiden og til besparelser på budgettet.