HVAD ER ET TESTAMENTE?

0

En artikel af

Med oprettelsen af et testamente kan du få indflydelse på, hvordan arven fordeles efter dig. Du kan gøre arven til dine børns til særeje, du kan sikre, at din samlever eller ægtefælle ikke skal gå fra hus og hjem og du kan endvidere sørge for, at dine arvinger skal betale mindst muligt i boafgift.

Det er også muligt at lave en fremtidsfuldmagt, en såkaldt hvilende fuldmagt, som træder i kraft hvis du bliver påvirket på en måde, der gør, at du ikke er i stand til at varetage personlige og økonomiske interesser.

VIGTIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED OPRETTELSE AF ET TESTAMENTE

Herunder har vi samlet en række spørgsmål, som kan være vigtige at få svar på, når du opretter et testamente.

  • Er det altid en fordel at sidde i uskiftet bo?
  • Behøver jeg at skifte med min mands særbørn?
  • Bliver mine børn snydt, hvis jeg tilgodeser min samlever i et testamente?
  • Hvem får forældremyndigheden over min børn?
  • Hvem arver mig, hvis jeg ikke opretter et testamente?
  • Hvordan bliver arven fordelt efter længstlevende?

Som eksempel på et af ovennævnte spørgsmål kan det nævnes, at det ikke altid er en fordel at sidde i uskiftet bo. Det kan være et ret dyrt valg, hvis man f.eks. vil skifte senere. Det kan også være en ret stor ulempe for så vidt angår fordelingen af arven efter længstlevende, idet førstafdødes særbørn kan være stillet bedre eller ringere end f.eks. fællesbørnene.

Et andet eksempel er vedrørende en regel, som de færreste kender. Nemlig reglen i Arvelovens § 11, stk. 2, der tillader den efterlevende ægtefælle at supplere sin arv op til kroner 760.000,00 (år 2018) uden respekt for førstafdødes børns tvangsarv og dermed kan reducere førstafdødes børns arv væsentlig – i nogle tilfælde endda afskære børnene fra at arve noget som helst.

NOTARTESTAMENTE

For at et testamente er gyldigt, skal dette enten oprettes for to vitterlighedsvidner eller underskrives for notaren. Sidstnævnte kaldes et notartestamente. Dette skal underskrives for notarius publicus ved retten, og der vil herefter være et originalt eksemplar, der opbevares i retten – og et originalt eksemplar, som man får med hjem. Endvidere bliver notartestamenter indberettet til Centralregistreret for Testamente, så man altid kan finde ud af, at der er oprettet et notartestamente og, at et dødsbo ikke kan blive udlagt til de forkerte.

Hos Kjølby Juristen opretter vi kun notartestamenter. Prisen for et notartestamente hos Kjølby Juristen er fra kroner 2950,00 inkl. moms. Dertil kommer gebyret til notaren på kroner 300,00.

BØRNETESTAMENTE

Hos Kjølby Juristen bliver vi ofte ringet op, da folk gerne vil oprette et børnetestamente. I et børnetestamente kan du angive et ønske om, hvem der får forældremyndigheden for dine børn. Du kan endvidere bestemme, om vedkommende skal have en del af børnenes arv udbetalt løbende, så man kan sørge for børnenes underhold i den tid, hvor man har forældremyndigheden over børnene.

ET BØRNETESTAMENTE ER ET ØNSKE

Et børnetestamente anses dog alene som et ønske fra din side – Statsforvaltningen har ikke pligt til at efterkomme dit ønske, hvis dette efter Statsforvaltningens opfattelse ikke er det bedste for barnets tarv. Et eksempel kunne være, at den indsatte person i testamentet efterfølgende er blevet skilt, er flyttet til en anden by eller er ude af stand til at varetage barnets tarv generelt.

Nogle gange tror folk, at et børnetestamente er et, hvor man tilgodeser sine egne børn, begrænser sine børn til tvangsarven eller vil gøre arven til børnenes særeje. Dette har dog ikke noget med et børnetestamente, men det kræver et ganske almindeligt testamente.

Man kan sagtens i samme testamente have en klausul om forældremyndighed og særeje – og dette uden merpris.

Det er således vigtigt at få styr på reglerne omkring arv, testamente, særeje mm., inden man kaster sig ud i at oprette et testamente.

Kjølby Juristen tilbyder derfor gratis og uforpligtende rådgivning omkring oprettelse af testamenter, via mail, telefon eller på vores kontor på Store Glasvej i Odense.

Skrevet af: Mette Kjølby, Ejer og Jurist

Billedresultat for kjølby juristen
Leave A Reply

Your email address will not be published.