Hvordan opførte Spartanerne sig i krig?
Disciplin var en af de ting i Sparta og en af de vigtigste grunde til de kunne skabe en næsten uovervindelig hær. Spartanerne havde dog mere i krig end bare disciplin. I 700 tallet skabte spartanerne et genialt koncept. De var de første, der udviklede formationskampen. Forhen havde europæiske soldater kæmpet mand mod mand på slagmarken. Spartanerne begyndte at træne i formationer så de kæmpede som en samlet enhed der blev kommanderet rundt på slagmarken i stedet for hver mand kæmpede sin egen kamp. En formation bestod af otte geledder i dybden, hvor det forreste geled skulle være en skjoldmur. Formationen skulle få fjenden til ikke at kunne bryde igennem. Halvdelen af det spartanske skjold dækkede venstre side af krigeren, mens den anden halvdel af skjoldet skulle dække hans sidemand.
De spartanske rustninger bestod af en hjelm der dækkede hele ansigtet, et stort rundt skjold, et sværd til nærkamp og et langt spyd. Når hæren marcherede fremad blev fjenderne spiddet af de lange spyd og dem der ikke døde blev slået ihjel med sværdet.
Når hæren skulle slå lejr var det den øverstkommanderende der bestemte hvor. Soldaterne dannede en cirkel med vagter både på inder og ydersiden. Det gjorde de fordi spartanerne var ligeså bange for oprør fra slaverne som at blive angrebet udefra.
Soldaterne skulle deltage i obligatoriske idrætsøvelser både morgen og aften hvorefter deres sundhedstilstand blev vurderet af officererne. Derefter sang de fælles sang hvor enkelte fik lov at optræde solo. Den bedste sanger blev belønnet med et stykke ekstra kød til maden. Alt det gjorde de for at holde styr på hæren og sikre sig at de altid gjorde præcis hvad der blev sagt.
Andre græske stater og romerne tog ved lære og kopierede den måde spartanerne kæmpede og slog lejr på.
Hvilke krige havde de succes med?
I Arkaisk tid I det 8. Århundrede f.Kr. var Sparta i to store krige imod Messenien i det nordlige Peloponnes. Messenien tabte krigene og befolkningen blev gjort til heloter (Livegne bønder) af spartanerne.
I klassisktid var det Sparta der var den førende oligarkiske stat. Alt magten lå reelt hos rådet og eforerne. En tid hvor Sparta blev set som den ultimative krigsstat. I 480/79 f.Kr. havde Sparta overkommandoen i perserkrigen. Men efter den fælles sejr med Athen udnyttede Athen sejren over perserne til udvide deres magt i det ægæiske område så de kunne etablere det Athenske Imperium. Det skabte en konflikt mellem de to stater. Krigen mellem Sparta og Athen fik navnet ”Den Peloponnesiske krig” fra 431-404/3 f.Kr.. Det endte med at Sparta vandt krigen over Athen, men i længden kunne spartanerne ikke fastholde førerpositionen. 371 år f.Kr. blev Sparta slået af Theben i slaget ved Leuktra.
I Hellenistisk tid og i kejsertiden var antallet af fuldgyldige spartanske borgere væsentlig forøget. Ifølge Aristoteles var det den største grund til Spartas tab af overherredømmet. År ca. 262-241 f.Kr. var der kun 700 fuldgyldige spartaner tilbage. Kong Agis der var konge på det tidspunkt prøvede at rede byen ved at dele jorden op på ny og optog nye borgere fra perioikerne. Opdragelsesmetoderne blev indført igen. Disse tiltag var dog til ingen hjælp og Sparta fik aldrig en større politisk betydning igen. Sparta blev en del af det Romerske Imperium.
De gamle spartanske ritualer som kor og sportslege var det eneste der overlevede til ære for turisterne.
Kunne du lide denne artikel? Så læs flere artikler på rockshock.dk og Simplewine.dk
