De bedste rejsetips til sommerferien
Sommerferien nærmer sig stille og roligt. Mange danskere har allerede bestilt deres ferie lang tid i forvejen i håbet om at gøre en god handel, der kan spare dem nogle penge. Men der er også rigtig mange, der endnu ikke har besluttet sig for, hvor rejsen i sommerferien skal gå hen.
I denne artikel vil vi komme ind på de bedste råd og rejsetips, som du kan bruge, når du skal kigge efter sommerens rejse.
1. Kig efter en billig afbudsrejse
Hvis du skal finde en billig rejse i sommerferien har du to muligheder. Enten skal du bestille din ferie i god tid i forvejen, eller så skal du bestille din ferie i allersidste øjeblik.
Det er for sent for dig at bestille sommerferien lang tid på forhånd, så du kan overveje, om en afbudsrejse er en mulighed for dig. Nogle gange kan man komme afsted for kun et par tusinde kroner, fordi rejsebureauerne bare skal af med rejsen for ikke at have tomme hotelværelser.
Du kan kigge efter din afbudsrejse hos nogle af de største rejseselskaber i Danmark som Spies, Bravo Tours, TUI, Apollo Rejser eller FDM Travel.
2. Overvej halvpension eller all-inclusive
Der kan være mange fordele ved at vælge forplejning, når man er på hotel i udlandet. Forplejningen på hoteller varierer meget, og der er forskel mellem hvad, der giver mening for den enkelte familien.
Hvad er halvpension? Det spørgsmål er der rigtig mange, der spørger om. Helt basalt betyder det, at man som regel får 2 måltider om dagen. Dette er inkluderet i rejsen pris, så man ikke behøver at forlade hotellets område for at finde en dyr restaurant.
Halvpension er rigtig godt for mange familier, der gerne vil gøre det nemt til morgenmad og frokost. Her er der som regel en buffet, hvor alle i familien kan finde noget mad, som de kan lide. Men når man er på ferie, er det også fedt at komme ud og smage på de lokale og traditionelle retter, og dette har man mulighed for til aftensmad, hvis man vælger halvpension.
Alternativt kan man også vælge all-inclusive, hvor alle måltider og mellemmåltider er inkluderet i prisen.
3. Vælg et alternativt rejsemål
De fleste danskere har efterhånden været på en charterferie i Spanien, Grækenland eller Italien. Selvom dette er skønne lande, kan det være en idé for mange at udvide deres horisont. Der findes nemlig et hav af uudforskede lande i Europa, der er mindst lige så gode rejsedestinationer, som ikke har lige så mange turister og inflation i priserne.
Hvis man gerne vil holde charterferie ved Middelhavet, kan man eksempelvis tage på ferie i Albanien, der er en perle. Her er temperaturen nogenlunde den samme som de traditionelle feriedestinationer, men man får rejsen til halv pris, og der er noget mere charme og lokal historie.
Andre alternative rejsemål der kan erstatte de de normale charterdestinationer kan også være Kroatien eller Montenegro, der også ligger skønt ud til vandet.