Et dårligt indeklima påvirker din sundhed og din livskvalitet. Læs her, hvordan du tjekker dit indeklima for problemer med fugt, skimmelsvamp og radon.
Vi danskere opholder os i gennemsnit 80-90% af tiden indendørs og et dårligt indeklima kan påvirke vores sundhed. Det kan for eksempel give gener som hovedpine, træthed, irriterede øjne, hoste og allergi og mere alvorlige sygdomme som astma, kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Ikke alle er lige følsomme overfor de forskellige påvirkninger i indeklimaet. For eksempel er børn mere følsomme end voksne og ældre mere følsomme end yngre. Så hvis nogen i din familie er generet af indeklimaet, så skal der gøres noget ved problemet.
Bliver du syg af dit indeklima?
Døjer du med symptomer som
– udslæt, rødme og kløe
– hovedpine og træthed
– irritation i øjne, næse og hals
– kvalme og svimmelhed
så kan det være tegne på et dårligt indeklima. Symptomerne kan skyldes andre ting end indeklimaet, men forsvinder de, når du opholder dig andre steder, for eksempel på arbejde eller i ferier borte fra hjemmet, så har det sikkert noget med dit indeklima at gøre.
Fugt
En af de ting, der ofte giver problemer med indeklimaet er fugt. De sikre tegn på fugt i boligen kan for eksempel være kondens på ruderne, skimmelsvampvækst og dårlig lugt.
Fugt i en bygning kan skyldes flere forskellige ting, som for eksempel stigende/indsivende grundvand, utæt tag eller manglende eller dårlig ventilation.
Fugtproblemer er ikke nødvendigvis noget, man kan se, men ofte giver det sig udslag i løst puds eller tapet, afskallende maling, skjolder på gulve, vægge og lofte og lugten af mug.
Problemer med fugt kan føre til skimmelsvamp, som ikke er godt for helbredet, samt andre typer skadelige svampe som for eksempel hus- og tømmersvamp. Desuden trives husstøvmider rigtig godt i fugtige omgivelser.
Har du mistanke om, at din bolig er for fugtig, kan du købe en fugtmåler (hygrometer). Med den kan du tjekke, hvor høj den relative luftfugtighed er i din bolig. Et godt råd er at lufte ud med gennemtræk helst tre gange dagligt.
Skimmelsvamp
Fugt og skimmelsvamp hænger sammen. Skimmelsvampene kan nemlig kun vokse i boligen, når den er fugtig. Er luftfugtigheden i boligen for høj, er risikoen for at få problemer med skimmelsvamp ligeledes høj. Skimmelsvamp giver især problemer for personer med allergi, men også ikke-allergikere kan få symptomer som for eksempel irriterede øjne og hovedpine.
Derfor er det yderst vigtigt at holde boligen tør, for eksempel ved at sørge for god ventilation, udluftning og varme, og ved at sørge for at reparere eventuelle vandskader hurtigt efter de er opstået.
Radon
En anden trussel mod dit indeklima er radioaktiv stråling fra radon i de områder, hvor der er store forekomster af radon i undergrunden. Radon kan trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen.
Hvert år bliver der registreret 300 dødsfald, der kan henføres til radon. Dette tal er desværre konstant og udgør dermed et reelt helbredsmæssigt problem. Radon kan sættes i forbindelse med flere forskellige kræftsygdomme. Dog hyppigst lungekræft. En nyere dansk undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har desuden påvist, at høje niveauer af radon i en bolig giver en øget risiko for akut lymfatisk leukæmi blandt børn. Hvert år får 35-40 børn diagnosen leukæmi. Heraf skyldes godt en tiendedel radon.
Luftens indhold af radon angives i enheden Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). Hvis koncentrationen i din bolig er over 100 Bq/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bør gøre noget ved problemet.
Ligger dit radonniveau over 100 Bq/m³ er der stort set kun en ting at gøre ved problemet, nemlig at ventilere og lufte ud. Det har en stor effekt. Hvis radonniveauet er meget højt, det vil sige over 200 Bq/m³, bør du tage mere drastiske metoder i brug, for at komme radonproblemet til livs.
Har du brug for professionel hjælp, kan du hos byg.agx.dk læse mere om de forskellige muligheder der er for at komme fugt og skimmelsvamp til livs samt effektiv sikring mod radon.
