Usability – eller “brugervenlighed”, handler kort fortalt om, hvor nem en brugergrænseflade (user interface) er at bruge.
International Standard Organization (ISO) definerer det helt specifikt på denne måde:
“Usability is the extent to which a system, product or service can be used by specified users to achieve specified goals with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use.” (ISO 9241-11)
Det vil sige at usability går ud på at et system skal kunne anvendes af en specifik bruger til at opnå et specifikt mål i en specifik kontekst på en effektiv og tilfredsstillende måde.
De peger på tre vigtige overordnede krav: effectiveness, efficiency og satisfaction, som skal være opfyldt, før at et system er brugervenligt.
ISO definerer hvert af disse krav på denne måde:
- Effectiveness: accuracy and completeness with which users achieve specified goals
- Efficiency: resources used in relation to the results achieved
- Satisfaction: extent to which the user’s physical, cognitive and emotional responses that result from the use of a system, product or service meet the user’s needs and expectations
Effectiveness handler om at websitet skal kunne opfylde brugerens hensigt med at være på sitet på en præcis og altomfattende måde.
Efficiency handler om at et website skal stille de resurser til rådighed som brugerens hensigt påkræver.
Satisfaction handler om at brugerens kognitive og følelsesmæssige respons som følge af brugen af websitet, skal stemme overens med brugerens behov og forventninger.
Med denne overordnede definition af usability på plads, kan man med fordel se nærmere på, hvordan man benytter disse definitioner i praksis til at gøre en hjemmeside brugervenlig.
SÅDAN GØR MAN ET WEBSITE BRUGERVENLIGT I PRAKSIS
For at øge brugervenligheden på et website, er der en række tiltag, man kan gøre, som alle hører ind under de tre overordnede krav fra ISOs definition af usability. Det er ikke de eneste tiltag, man kan gøre, men har man dem med, er man godt dækket ind.
Optimering til mobile enheder
Én af de vigtigste ting, man kan gøre for at øge brugervenligheden, er at sørge for at éns hjemmeside er optimeret til mobile enheder – dvs. at både det visuelle og funktionaliteten på hjemmesiden, virker og ser godt ud på en mobil eller tablet, uanset skærmstørrelsen.
Dette er meget vigtigt, da omkring 52% af hele verdens websitetrafik sker med mobile enheder. Så hvis din hjemmeside ikke ser godt ud på mobiltelefon eller tablet, eller hvis der er noget funktionalitet, der ikke virker på samme måde som på desktopversionen af din hjemmeside, så vil du altså tabe omkring 50% af dine besøgende, som kunne have foretaget et køb.
Når man optimerer til mobile enheder, er det ikke altid nok bare at gøre sin hjemmeside responsiv, sådan at den automatisk tilpasser indholdet til skærmstørrelsen på den pågældende enhed, som sitet besøges fra.
Hvis man vil sikre sig den bedste usability, bør man lave et specifikt design til mobilenheder, der gør at det er nemmere at navigere rundt i med en tommelfinger på en skærm. Der er dog forskellige måder at holde en mobiltelefon på, når man interagerer med den med fingrene.
Ifølge en undersøgelse fra 2013, har man observeret, hvordan 780 mennesker i hverdagssituationer holdt deres mobiltelefon, mens de interagerede med den ved brug af fingrene. Man identificerede tre typiske måder at holde en mobiltelefon på i sådanne situationer og hvor mange mennesker, der gjorde hvad.
Her fandt man ud af at 49% holdt med én hånd og brugte tommelfingeren til at interagere med, 36% brugte to hænder, hvor den ene udelukkende blev brugt til at støtte telefonen med, mens tommelfingeren på den anden hånd blev brugt til at navigere med, og 15% brugte to hænder til at holde med og brugte begge tommelfingre til at interagere med. Derfor anbefales det at fokusere på et design, der favoriser brugen af tommelfingeren på den ene (højre) hånd f.eks. ved at undgå at lægge vigtige call-to-action knapper, eller navigationsknapper oppe i venstre eller højre hjørne, da disse steder, er de sværeste at nå med tommelfingeren.
Tilgængelighed for alle
En hjemmeside bør også kunne bruges af mennesker, som har den ene eller anden form for handicap. Det kunne fx være nedsat syn, eller hørelse.
Også indenfor dette område findes der nogle standard retningslinjer, som gør at man et site, der burde være tilgængeligt for alle uanset eventuelle handicaps, hvis man overholder dem.
Har man fx videoer på sin hjemmeside, kan man sørge for at de er undertekstede, så folk med nedsat hørelse, kan læse, hvad der bliver sagt i stedet for.
For folk med nedsat, eller mistet syn, er alt-tekster til billeder, meget nyttigt, da det er denne tekst, som vil blive læst op af en skærmoplæser, som mange blinde bruger, når de er på internettet, til at navigere rundt og finde ud af, hvilket indhold, der er på en hjemmeside. Her er det altså meget mere brugervenligt at skærmlæseren siger f.eks.: ”to mænd ved en computer” end fx: ”2513gsdr-zyx.jpg”.
De krav, som en hjemmeside skal leve op til for så mange mennesker som muligt, når det gælder tilgængelighed, er ifølge ’The Web Accessibility Initiative’:
· Robusthed – Indholdet skal være robust nok til at kunne blive fortolket på en pålidelig måde af webbrowsere og fx assisterende hjælpemidler såsom en skærmoplæser.
· Sanselighed – Brugeren skal kunne bruge sanserne til at afkode den givne information og brugergrænsefladen, dvs. at man skal inkludere flere af sanserne i designet, så man ikke ekskluderer nogen, fordi sitet kun kan opleves ved brug af visse sanser. Som fx ved ikke at have undertekster på en video.
· Håndterbarhed – brugergrænsefladen og navigation, skal være håndtérbare. Dette vil sige at brugeren skal være i stand til at benytte brugergrænsefladen, som derfor ikke må kræve en interaktion, som brugeren ikke kan udføre.
· Forståelighed – den måde som brugergrænsefladen virker på, og den information, som den giver, skal give mening for brugeren.
Hvis et af disse punkter ikke er opfyldt, vil brugere med et det ene eller andet handicap ikke være i stand til at bruge den specifikke hjemmeside. Derfor skal et website gerne leve op til ovenstående standarder for så mange mennesker som muligt.
Gængse design elementer
Når man som besøger en hjemmeside, har man som regel nogle forventninger til, hvordan de forskellige elementer på den, virker.
Disse forventninger, har man opbygget mere eller mindre ubevidst som bruger at internettet over tid, i takt med at man har besøgt flere og flere hjemmesider, der alle har gjort brug af et design, som har endt med at opbygge disse forventninger. Disse forventninger bunder i nogle design- og funktionalitetsprincipper, som efterhånden har taget form af standarder, som webdesignere benytter sig af, og som gør at man som bruger ikke er nødt til at afkode ethvert website på ny, når man besøger det, for at kunne navigere på det, og finde ud af, hvordan det virker.
Det er en god idé at benytte sig af disse standarder til at gøre en hjemmeside nem og effektiv at bruge. Det skal virke på den måde, som brugeren er vant til, og de forskellige typiske elementer, der findes på en hjemmeside, skal sidde hvor de plejer at gøre.
Nogle af de mest almindelige designelementer er fx:
· Horisontal hovedmenu i toppen af hver side
· Virksomhedslogoet er placeret i øverste venstre hjørne på forsiden
· Kontaktinformation i øverste højre hjørne
· Søgefelt i øverste højre hjørne eller øverst i midten
· Klikbare links er understregede
Placeres disse designelementer på andre end de gængse standardsteder, vil den besøgende blive tvunget til at bruge mere tid på at afkode, hvordan den pågældende hjemmeside bruges.
Troværdighed
At en hjemmeside fremstår troværdig, er yderst vigtigt, hvis man er en virksomhed, der lever af at sælge et produkt eller en ydelse. Fremstår din hjemmeside utroværdig, vil den besøgende ikke have en god brugeroplevelse, hvilket kan påvirke den besøgende negativt i en sådan grad at han ikke føler at det er sikkert at købe noget på din hjemmeside.
Hvis din hjemmeside fx ikke er sikker og bruger ’http’ i stedet for ’https’, så vil en besøgende måske føle at det er usikkert at opgive sine kontooplysninger i forbindelse med gennemførelsen af et køb, og i sidste øjeblik vælge at afbryde købet.
På samme måde kan en besøgende måske føle sig utryg, hvis det ikke fremgår klart og tydeligt, hvem der står bag hjemmesiden, og hvor virksomheden har adresse. Disse oplysninger bør have en tydelig placering på en hjemmeside, der sælger noget, og må ikke udelades, eller gemmes væk på en underside. Det skal være nemt og hurtigt for den besøgende at finde disse oplysninger.
Derfor skal usability tænkes med ind i designet af en hjemmeside
Usability hører ind under online marketingdiscipliner ligesom f.eks. søgemaskineoptimering og e-mail marketing, og er lige så vigtigt.
Usability er knyttet sammen med konverteringsoptimering, og søgemaskineoptimering (SEO), da samspillet imellem disse alle leder hen mod det samme resultat.
Det resultat er at få brugeren til at købe noget, eller foretage en vis handling, fordi de får en god oplevelse, som gør at de gerne vil bruge mere tid på sitet, og fordi det er nemt og der ikke er noget, der forhindrer dem i at finde det, de leder efter, og uden problemer foretage et køb, eller anden handling, på en nem og effektiv måde.
Usability har således stor effekt på søgemaskineoptimering (SEO), da god usability mindsker bounce raten og øger den besøgendes tidsforbrug på hjemmesiden. Desuden er det medvirkende til at skabe troværdighed, hvilket i sidste ende kan give flere kunder til virksomheden.
