Murværk – en utrolig stærk konstruktion

0

Murværket er en af de stærkeste måder at bygge huse på. Det giver en utrolig stærk facade, med minimal vedligeholdelse. Man siger at murværket, hvis udført håndværksmæssigt korrekt, kan holde i flere hundrede år. De gamle kirker der står rundt omkring, er et glimrende eksempel på hvor holdbart det er. 

Hvornår skal fugerne udskiftes

Selvom murværket holder i utrolig mange år, kan fugerne godt trænge til at blive udskiftet undervejs. Fugerne er det der binder sammen på murstenene og er med til at give styrken i konstruktionen. Det er en god ide at gå fugerne i murværket igennem efter behov, for at tjekke hvornår det er ved at være tid til de skal udskiftes. Det gør man ved at kigge efter huller og revner. Udover det, kan man bruge en stump metal eller lignende til at se om det er tid til en udfræsning af fugerne. Hvis de er meget porøse er det tegn på at fugerne skal udskiftes.

Inden man fuger murværket

Inden omfugning af murværk skal man have kradset de gamle fuger ud først. Det gør man for at få et langtidsholdbart resultat. Man fræser de eksisterende fuger ud med en lille vinkelsliber med et fræsehoved på. Det er en rigtig god ide at sætte en støvsuger på med en udsuger, da det ellers vil støve rigtig meget. Når de gamle fuger er kradset ud i mindst 15 mm, skal man forvande fugerne grundigt inden man fuger. Det gør man for at få en god vedhæftning til mørtelfugerne.

Hvad koster det at få fuget huset

Prisen på et få omfuget er meget svær at bedømme uden at have været ude på opgaven først. Hvis fugerne er meget porøse er det nemt at fræse de gamle fuger ud, hvor andre steder kan fugerne være lige så hårde som beton. En tommelfingerregel er 600 kr. pr. m2 inkl. moms, for almindelige eller porøse fuger. Er fugerne virkelig hårde kan prisen godt løbe op i 1.000 kr. pr. m2.

Leave A Reply

Your email address will not be published.