Sådan bliver din hjemmeside synlig på Google

0

Vil du være synlig på Google og have flere besøg på din hjemmeside, så er der helt overordnet fire ting, du skal have styr på. Det første er hjemmesidens tekniske fundament. Det andet er dine webtekster. Det tredje er on-page SEO (søgemaskineoptimering), og det fjerde er gode links til din hjemmeside.

Sørg for en mobilvenlig og hurtig hjemmeside

Det tekniske fundament på din hjemmeside er meget afgørende for, om din hjemmeside kommer til at performe godt på Google.

Når vi surfer på nettet, er vi meget utålmodige. Hvis din hjemmeside indlæser langsomt, så vil mange hurtigt forlade siden igen.

Det samme er tilfældet, hvis din hjemmeside ikke fungerer godt på mobiltelefon.

Lander dine potentielle kunder på en hjemmeside, der ikke er mobilvenlig, så er der meget stor sandsynlighed for, at de springer direkte tilbage til søgeresultatet. Det er derfor vigtigt at have en responsiv hjemmeside, som fungerer godt på både mobil, tablet og desktop.

Google har stor fokus på brugervenlighed. Både hastighed og mobilvenlighed står højt på deres liste over ting, som de belønner.

Professionelle webtekster målrettet de rigtige søgeord

Vil du være synlig på Google, så skal dine tekster være optimeret mod udvalgte søgeord.

Måske ved du en del om søgeordsanalyse, h-tags og opbygning af gode webtekster – og kan derfor selv skrive dine SEO-tekster.

Alternativ kan du vælge at benytte en professionel SEO-tekstforfatter, som kan skrive tekster, hvor alle de forskellige elementer er tænkt ind.

Den hårde virkelighed online er, at du kun har få sekunder til at give et godt førstehåndsindtryk. Er dine tekster dårligt formuleret og fyldt med stavefejl, så er det meget svært for potentielle kunder at opnå tillid til, at du er en professionel og kompetent leverandør.

Synlighed på Google kræver god on-page SEO

On-page SEO er den del af søgemaskineoptimeringen, der foregår på din hjemmeside. On-page SEO er tæt forbundet med dine webtekster. Men der er også en del tekniske ting, som skal være på plads, før du kommer i betragtning til topplaceringer på Google.

Hvis ord som noindex, 301-redirect, 404-fejl, interne links, søgeordskannibalisme og tyndt indhold ikke giver mening for dig – så kan det være en god idé at overveje at få hjælp til SEO af en erfaren SEO-specialist.

Opbyg relevante links til din hjemmeside 

Når andre linker til din hjemmeside, ser Google det som en anbefaling af dig. Det giver plus i regnskabet, når Google skal vurdere, hvor højt i søgeresultaterne din hjemmeside skal placeres.

Linkbuilding er en SEO-disciplin, der kræver stor indsigt og viden. Men start med de oplagte links fra leverandører, samarbejdspartnere, venner, brancheportaler osv.

Søg assistance, hvis du er i tvivl. Linkbuilding kan gå rigtig godt, men det kan også gå rigtig skidt. Links, der er bygget med omtanke, er stærke vitaminer til din kamp om de gode placeringer på Google.

Leave A Reply

Your email address will not be published.