6.383 konkurser i 2017
At Danmark har brug for iværksættere, er der slet ikke nogen tvivl om. Vi har brug for virksomheder, der holder gang i hjulene, om som går ind og skaber arbejdspladser og dermed er med til at sørge for at der kommer alt fra momskroner og skatteindtægter ind den til danske stat. Det Danmark ikke har specielt meget brug for er tusindvis af virksomheder, der starter op og ender med konkurser, hvilket i stort set alle tilfælde vil være en udgift for staten i langt højere fra end en indtægt. Det kan nemlig ofte betyde manglende momsindbetalinger eller negativ moms sammen med et underskud i virksomheden, der naturligvis heller ikke gavner statskassen.
IVS på godt og ondt
I 2014 åbnede den danske stat op for, at man kan oprette et IVS selskab, hvis man ellers kan skrabe en krone sammen, hvilket de fleste nok kan. I et IVS har man dybest set de samme rettigheder som i at APS, hvor man skal indskyde en kapital på min. 50.000. Det der er fordelen ved et IVS eller APS, er at man handler som et selskab, hvilke betyder, at man ikke hæfter personligt for virksomheden. Skulle den gå konkurs mister man aktiverne i virksomheden og indskuddet, og har man ikke lagt et indskud mister man derfor heller ikke nødvendigvis noget, selvom andre måske gør det.
At det er blevet muligt at stifte IVS selskaber, har gjort at der er blevet startet flere virksomheder end tidligere og alene i 2016 blev der stiftet mere end 12.000 IVS selskaber, det er dog langt fra alle sammen der får det store iværksættereventyr. Året efter, altså sidste år i 2017, var der nemlig mere end 6.383 konkurser og en meget stor andel af disse var IVS selskaber. Nogen gange fordi evnen til at drive forretningen ikke er til stede, nogen gange fordi markedet ikke var der, og andre gange er det noget helt tredje.
Så selvom det er godt at det er blevet nemt, kan det også være, at det er blevet for nemt, og at håbefulde iværksættere ikke tager sig tid til at sætte sig ind i tingene inden de kaster sig ud i det. Dette var der måske mere incitament til, da man skulle kradse 50.000 sammen, da det trods alt vidner om, at man er lidt mere seriøst i sin tilgang til det at drive forretning.
Hvis du går med drømmen om egen virksomhed, men er i tvivl om hvorvidt du skal stifte et Aps eller IVS, så kan du læse mere om forskellene på linket. Der er mange virksomheder, der er mest trygge ved at arbejde sammen med et ApS end et IVS, netop fordi de ved, at der er mange konkurser blandt sidstnævnte.