Bilauktionens fase 1

0

Når du står og skal af med din gamle bil, kan det være en nem, hurtig og indbringende idé at sætte din bil på bilauktion. Her slipper du for at forhandle frem og tilbage, være opsøgende overfor eventuelle købere og stå til måls for, hvad der nu måtte være at fejl og mangler på din dyt. Når bilen sættes på auktion, er der som regel tre faser. I dette indlæg beskriver jeg den første fase, nemlig: Bilen tilmeldes til auktionen.

 

For at bilen skal kunne blive solgt til den rigtige køber til den rigtige pris, skal den selvfølgelig registreres i auktionskataloget. Når bilen er tilmeldt, skal du sørge for at beskrive den så godt som muligt både i ord og billeder. Her kan det være en fordel at følge de forskellige modeller på auktionssiderne, hvor bilen gennemgås del for del med billeder og dertilhørende beskrivelser.

 

Til sidst skal du bestemme en mindstepris, som du vil sælge bilen for. Det lidt finurlige ved denne proces er, at hvis mindsteprisen sættes for højt, er der risiko for, at budene udebliver. Sætter du derimod prisen lavere, kommer der flere bud, og chancen for at to eller flere købere byder hinanden – og prisen – op, er større.

 

Når bilen er beskrevet og mindsteprisen er sat, så er det bare om at vælge, hvor lang tid de potentielle købere skal have til at byde på din bil, og så ellers sætte dig til rette og vente på det højeste bud.

Leave A Reply

Your email address will not be published.