Sådan finder du nye erhvervslokaler

Hvor skal jeg søge, hvem skal jeg sige det til, og kan jeg få hjælp?

0

Din virksomhed skal måske have nye lokaler i form af et lejemål i en flerbrugerejendom eller jeres eget domicil. Det kan også være, at du er nystartet og skal bruge en kontorplads i et kontorfællesskab, coworking space sammen med andre indenfor dit fag, eller helt dit eget rum på et kontorhotel.

Fælles for alle virksomheder er det således, at indgåelse af en lejekontrakt er en stor beslutning, som økonomisk set betyder meget for virksomheden allerede ved ikrafttrædelsen, men også mange år ud i fremtiden.

Det er derfor vigtigt, at man objektivt vurderer, hvorvidt man internt er solidt rustet til opgaven, eller om man bør inddrage gode rådgivere, herunder en advokat med indgående kendskab til erhvervslejeloven, en ejendomsmægler eller lejerrådgiver med viden om aktuelle lejevilkår og opsøgning af erhvervslokaler, samt eventuelt en byggeteknisk rådgiver.

Det er også vigtigt, at man forbereder sig godt, idet man derved sparer tid og resurser, hvis man ved, hvad man leder efter.

Start på ejendomsportalerne

På baggrund af godt forarbejde, kan du målrettet søge i de områder, hvor virksomheden skal placeres, og i dag er det så heldigt, at ejendomsportalerne på internettet har gjort arbejdet meget lettere end i ”gamle dage”.

På eksempelvis ejendomsportalen www.respace.dk sætter man sin søgning op blot ved at vælge 1) type, 2) område og 3) areal, hvorefter portalen viser en række emner, som man kan bladre igennem og vælge ud til nærmere gennemsyn. Man kan også benytte deres dynamiske søgefelt og skrive: kontor københavn tagterrasse, hvorefter de kontorlejemål i København, hvor udlejer har nævnt, at der er en tagterrasse, bliver vist. Prøv dig bare lidt frem, det er gratis, uforpligtende og anonymt at søge på Respace.

Der findes en række gode ejendomsportaler, og du kan med fordel kigge 2-3 stykker igennem, hvorefter du har set et meget omfattende udsnit af de lokaler, som er tilgængelige på markedet lige nu.

Mæglerne

Der findes mange erhvervsejendomsmæglere, hvoraf nogle er i store kæder, mens andre er selvstændige, men ingen ved, hvem, der har netop det erhvervslejemål, som du søger, og du kan derfor med fordel se flere af mæglernes hjemmesider igennem, og/eller sende dem en e-mail med din kravspecifikation således, at mæglerne kan kontakte dig direkte, hvis de kan tilbyde erhvervslokaler, som matcher dit lokalebehov.

Aviserne

I tidligere tider anvendte man skilte, avisannoncer og direct mail til markedsføring af lokaler til leje, men i dag er den mest omfattende markedsføring flyttet ind på internettet. Præcis som det er, når du søger bolig, hotel, rejse og meget mere.

Men, de store aviser har stadig særlige ejendomstillæg, mens lokalaviserne har rubrikannoncer, og du bør også kigge dem igennem.

Skiltene

Man kan også fysisk køre rundt i området, hvor man gerne vil placere sig, idet man herved visuelt kan udvælge ejendomme, som man kunne ønske sig at bo i.

Hvis der er skilt på ejendommen, så kan man let kontakte mægler eller udlejer, men hvis ikke, så kan man godt tillade sig at kontakte udlejer alligevel, idet man ikke kan vide, om der kommer ledige lokaler om kort tid i netop denne ejendom.

Udlejeren kan du finde på f.eks. www.ois.dk, tinglysningen eller ved at spørge en nuværende lejer i huset.

Udlejerne selv

Der bliver flere og flere professionelle udlejere, som selv varetager udlejningen af deres erhvervslokaler, eller gør det sideløbende med et samarbejde med en mægler, og disse udlejere har typisk også deres egen hjemmeside, hvor du kan søge.

Eget netværk & sociale medier

Nævn gerne overfor dit eget netværk, at I skal bruge et nyt lejemål eller en ny ejendom, og lav f.eks. et opslag på LinkedIn, Facebook m.fl.

Googlesøgning

Åben din browser, gå ind på Google og søg efter det, som du har behov for, hvorefter du vil finde en omfattende mængde resultater, som indeholder links til ovennævnte ejendomsportaler, mæglere og udlejere.

Lejerrådgiverne

Der findes lejerrådgivning både fra advokater og erhvervsejendomsmæglere, men også fra deciderede lejerrepræsentations-firmaer, og de kan hjælpe dig med søgning og forhandling.

Leave A Reply

Your email address will not be published.