Det er vist noget, de fleste af os har haft lyst til på et eller andet tidspunkt i vores tilværelse. Eller måske endda på et eller andet tidspunkt hver vinter. For undertegnede forholder det sig således, at udlængslen er rimelig nærværende i de kolde vintermåneder, også selvom det – indrømmet – klæder byen med en smule hvidt fra oven.
I år skete det så, at jeg fik lov til at flygte en måneds tid i den måned som de fleste mørke- og kuldeforskrækkede frygter allermest: November. Min tur gik til den sydlige halvkugle, hvor jeg kunne nyde godt af høje temperaturer, palmer og rytmisk dans til den lyse morgen. En tiltrængt flugt i de kolde tider.
Resultatet af en sådan tur er i første omgang forøget energi, glød i kinderne og et dejligt overskud af d-vitamin, men derefter kommer det lidt dyrere resultat. Man får lyst til at rejse væk igen næste år på samme tid.
Næste år skal min flugtrejse til gengæld ikke gå til den anden halvkugle, men til et sted, der er kendt for sin kulde og sit smukke landskab. Der er altså ikke dømt solferie, men smuk natur i Island med rejser, der ikke vil blive glemt. Vi skal se på vulkaner og ride på islandske heste, og vi skal se den smukkeste natur folde sig ud for øjnene af os. Ih, hvor jeg dog glæder mig til næste vinter.
