Reducer dit benzinforbrug – start i det små
Julen er over os, og som en naturlig følge af alt juleræset kommer nytårsfortsætterne. I et gennemsnitligt nytårsselskab, er der altid et par stykker, der skal tabe sig i det nye år, nogen skal løbe en maraton, mange skal have mere tid til deres børn – eller deres hobby. Andre igen skal arbejde på deres forhold, og nogen skal blive bedre til at få lavet hjemmelavet mad. For ikke at tale om alle nytårsfortsætterne, der handler om økonomi. Lur mig, om der ikke er en del, der drømmer om at få bedre styr på privatøkonomien, når de står med champagnen og kransekagen kl. 24 den 31. december.
Og et godt sted at starte, når det kommer til privatøkonomien, er ved benzinforbruget. Hvis du anskaffer dig et benzin kort til din lokale tankstation, kan du få et overblik over, hvor mange penge, du rent faktisk bruger på benzin hver måned. Og på den måde blive motiveret til at køre lidt mindre i bil – og måske lidt mere på cykel.
Og lige præcis, når man skal reducere sin brug af bilen, er det vigtigt, at man starter i det små. En god idé er at indføre en cykeldag om ugen. Hver fredag cykler hele familien til skole/arbejde/studie. Det er et overskueligt projekt, der vil give synlige resultater – især, hvis nogen i familien også har andre nytårsfortsætter, der omhandler mere motion og færre kilo.