Padel tennis stormer frem i Danmark
Estimeret læsetid: 2 minutter
Sporten padel – som stadig kaldes padel tennis nogle steder – er virkelig populær i Danmark.
Faktisk skyder der baner og padelhaller op over hele landet i disse år.
Det skyldes bl.a. at sporten er underholdende og kan levere mere spektakulære dueller end tennis og squash.
Og det endda på begynderniveau!
80% tennis og 20% squash
Tennis og squash nævnes ofte, når padel skal sammenlignes med andre sportsgrene.
Men det er kun i padel, du ser at spillerne forlader banen for at nå en bold.
En grund til at padel sammenlignes med tennis er at måden, der tælles point på er ens.
Det vil sige, at der tælles 15, 30, 40, parti vundet.
Og der spilles til 6 i hvert sæt, ved 6-6 afgøres sættet i tie-break.
Og sammenligningen med squash må komme på grund af banderne hele vejen rundt om banen.
+ måske de padelbat der spilles med, men de kan også nemt sammenlignes med tennis.
Hvorfor er padel så tilskuervenlig?
En af grundene til at tilskuerne elsker padel er, at der skal en stor indsats til for at vinde pointet.
Da der er bander hele vejen rundt om banen, får spillerne to chancer for at ramme bolden.
Rammer du ikke første gang, får du en ny chance, når bolden kommer retur fra banden.
Og spillerne elsker padel fordi det er et spil, man hurtigt lærer.
Dermed skal der ikke megen træning til, før man kan spille ganske underholdende dueller.
Hvilket er med til at sætte en tyk streg under at padel er særdeles familievenlig.
6 padelbaner på vej i Fredericia kommune
I Fredericia er der også virkelig skub i padel.
Der findes allerede en bane ved Gasværksgrunden og der er yderligere ikke færre end 6 baner på vej.
I Erritsø er et helt nyt ketchercenter under opbygning, hvor der bl.a. skal være 4 padelbaner og det bliver indendørs.
Ved Fredericia Idrætscenter – i daglig tale FIC – er der meget snart 2 udendørs padelbaner klar til brug.
Dermed slipper fredericianerne for at tage turen til fx Kolding for at spille padel.