Børn er noget af det dejligste, vi har, og enhver forælder er ved at revne af stolthed, når de små poder tager det første skridt, starter i børnehave eller optræder til skolens julekoncert. Med en moderne smartphone er videoproduktion ingen sag, så vi dokumenterer vores børns færden som aldrig før. Men husker vi også at være i nuet?
Se livet gennem en skærm
Mange af os har oplevet det – nogle har måske selv gjort det – set livet gennem en skærm. Til koncerter, opvisninger og forestillinger er det næsten helt sikkert – er publikum ikke blevet bedt om at holde telefonen i lommen, oplever over halvdelen af publikum dele af showet igennem deres smartphone skærm.
For i en tid, hvor selviscenesættelse er en stor og vigtig del af mange menneskers liv, er det rigtig vigtigt at dokumentere, at vi har et sprudlende socialt liv og værdsætter kulturelle oplevelser. Alt skal dokumenteres – helst på flere forskellige sociale platforme, og jo flere likes vi får, desto mere motiverede bliver vi for også at dokumentere vores næste oplevelse.
Men når man oplever livet gennem en skærm, glemmer man ofte af samle indtrykkene. Mens man fokuserer på at stille skarpt og få mest muligt af scenen med i kameravinklen, oplever man måske tingene ske, men mange vil nikke genkendende til, at selve stemningen forsvinder. Vi glemmer simpelthen at være i nuet.
Der er kun én første gang
Der er en grund til at det er barnets første smil, barnets første skridt, barnets første ord etc. Der findes bare kun den éne første gang. Og den skal opleves direkte med øjnene lige præcis der i nuet, når det sker. Nuvel, fanger man det på video med sin smartphone, kan man selvfølgelig gense det igen og igen, men er det så virkelig første gang man fanger på den video? Sikkert ikke – for i det sekund man opdager barnets tilløb til at tage det fantastiske første skridt, famler man febrilsk rundt efter telefonen, og mens man har travlt med at åbne kameraet og fange modellen på skærmen, er det første skridt taget, og videoen bliver i stedet en dokumentation af barnets andet eller tredje skridt.
Man fik altså hverken rigtig glæde af det første skridt i virkeligheden eller på video.
Saml minder til dig selv – ikke til andre
Uanset om det er dine +1000 følgere, eller mormor, moster Gertrud og resten af den pukkelryggede, du gerne vil glæde ved at dokumentere både dit og dit barns liv fra ende til anden, skal du prøve at tænke bare 5 år frem i tiden. Hvem sætter så i virkeligheden mest pris på de minder? Svaret er nok ikke så svært at gætte. Derfor en lille, venlig påmindelse til os alle om at lade telefonen blive i lommen, samle flere minder til os selv og huske at være i nuet.
