Unge iværksættere: Når nemlig.com svigter og din hund skal luftes, så er vi klar med hjælpen.

0

De to unge iværksættere Patrick Sahlgreen og Saxo Merrild står bag online markedspladsen Pinploy.dk, hvor man kan komme i kontakt med private folk som er klar til at hjælpe med praktiske opgaver omkring hjemmet. De fortæller, at de oprindeligt lancerede platformen udelukkende med henblik på handymen, håndværkere og elektrikere, men at de fik sig en overraskelse.

Tusindevis af danskere meldte sig til platformen med henblik på at hjælpe med alle mulige forskellige slags opgaver, og nu vil de gerne hjælpe danskerne under Corona epidemien.

Saxo udtaler sig:

”Vi havde jo egentligt tænk, at platformen kun ville tiltrække folk som har brug for hjælp omkring hjemmet i form af praktiske opgaver, som f.eks at få samlet et skab, få hængt hylder og lamper op os,. De folk har vi også haft mange af, men vi er faktisk blevet overraskede over at have fået rigtig mange brugere, eller Pinployees som vi kalder dem, der gerne vil arbejde med f.eks. at lufte hunde, handle ind, løbe ærinder og div. ad hoc opgaver, samt andre opgaver som vi ikke havde regnet med. Da Pinploy har et meget åbent format, har vi set mange skæve og anderledes opgaver som vi aldrig havde forestillet os, da vi lancerede sitet. Vores Pinployees har bl.a. hjulpet folk med at få lavet specielle broderede puder, fjerne edderkopper og til at hente et par gamle sko ned fra et tag.

Det var faktisk min mor som forslog, at vi henvendte os til folk som har brug for hjælp under Corona-epidemien.
Det gav jo god mening, når jeg tænkte over det. Der er masser af mennesker som sidder i isolation, enten på grund af at de er i risiko-zonen eller fordi de har været eksponeret for virussen. Dertil kommer det at net-supermarkeder, som f.eks nemlig.com er overbelastede eller udsolgte. Så når vi alligevel har tusindevis af folk siddende klar til at lave opgaver, så er det jo oplagt at lade folk benytte platformen til at få den hjælp de har brug for, om det så er hundeluftning, madindkøb eller noget helt tredje.”

Om Pinploy: ( www.pinploy.dk )

Lidt om platformen: Om det er at få hjælp til at skrive et godt CV, klippe en hæk eller samle et gammelt klædeskab, kan du finde hjælp gennem Pinploy. Pinploy er en online markedsplads, hvor du kan oprette en opgave, du gerne vil betale for at få ordnet. Andre kan derefter byde ind med en pris, de vil tage for at hjælpe dig. Tusindvis af private handymen, malere, gartnere og hjælpsomme sjæle har allerede meldt sig.

Da det er private folk, som tager opgaverne kan man ofte spare op imod 70% af markedsprisen, samt få ordnet opgaver som enten ligger udenfor de gængse kategorier, eller som normalt ville være for små for etablerede servicevirksomheder. Hos Pinploy ønsker vi at gøre op med den traditionelle tankegang, som er, at man i privat regi kun kan outsource håndværks- og havearbejde. Vi håber at se en fremtid. hvor folk bliver mere kreative med hvad de vælger at outsource. Vi har mindre tid og flere penge end nogensinde før, så vi håber at Danskerne vælger at købe sig til noget mere tid gennem uddelegering af hverdagens pligter, også på områder hvor de normalt ikke ville overveje at uddelegere.

Leave A Reply

Your email address will not be published.