Sådan indbrudssikrer du hjemmet
Covid 19 satte en uhyre effektiv bremse i overfor indbrud i de danske hjem. I mange måneder var der stort set ikke nogen indbrud. Det skyldtes naturligvis at rigtig mange af os, var hjemme hele tiden, og derfor ikke efterlod huset tomt i mange timer af gangen. Samtidig var der lukket ned for adgangen fra andre lande, hvor der historisk set også er kommet en del indbrudstyve fra. I sommeren blussede antallet af indbrud så lidt op igen, men slet ikke på et niveau, som man havde kunne frygte.
At der er færre indbrud betyder dog ikke, at du blot skal læne dig tilbage med tanken om, at der helt sikkert ikke kommer indbrud i dit hjem. For selvom antallet af indbrud har været fast dalende og er historisk lavt, så er der stadig næsten 100 indbrud hver eneste dag i gennemsnit.
Sådan indbrudssikrer du dit hjem
Hvis du gerne vil undgå at der kommer indbrud i dit hus, er der nogle ting du kan gøre. Det gør det ikke umuligt at bryde ind, men det gør det måske mindre attraktivt. Helt kort sagt, så kan man ikke forhindre indbrud, men man kan gøre det så besværligt, at indbrudstyven forhåbentlig vælger at gå videre. En ting man i hvert fald ikke skal gøre, er at gøre det nemt at bryde ind.
Det er eksempelvis en rigtig dårlig ide at have ting liggende der kan bruges til at smadre vinduer eller døre med. Hos denne låsesmed i Valby kan du læse nogle gode tips hvordan du indbrudssikrer dit hjem.
Udover at man naturligvis skal have lås, der er sikker og ikke lige til at bryde op, er der nemlig mange andre ting, der også er vigtigste. For selvom døren naturligvis er den mest populære indgang til huset, så er det næsten lige så vigtigt at have sikre vinduer. Hvis disse er nemme at åbne eller bryde op, er det stort set ligegyldigt hvor sikker din hoveddør ellers er. Så sørg for at der er lås på vinduer, terrassedøre, havedøre og lignende.
Derudover er det en god ide med udendørs belysning, der tænder ved bevægelse. På den måde får tyven ikke den arbejdsro, som de sætter så stor pris. Derudover er der naturligvis muligheden for at få installeret alarmsystemer, hvilket også gør livet mere besværligt for ubudne gæster.