Igen i år åbner dørene til de danske gymnasier hvor håbefulde elever for alvor tager hul på deres ungdom, og hvilken tid det er.
De unge studerende sprudler af energi og livsglæde. De er helt grønne på livet, og de suger indtryk til sig som en svamp. Derfor er det rigtig vigtigt at vi voksne overvejer præcis hvad det er for nogle indtryk vi gerne vil give videre til den kommende generation af gymnasieelever der skal tage sig af Danmark når vi en gang bliver for gamle til arbejdsmarkedet.
En ny tendens på de danske gymnasier
Desværre er der startet en rigtig kedelig tendens i det danske uddannelsessystem der virkelig tynger de danske gymnasie & HF elever. De skal nemlig presses til det yderste.
I Danmark har vi altid pralet af vores uddannelsessystem. Vi uddanner mennesker, ikke maskiner. De danske gymnasier, med Grundtvigs tankegang i ryggen har i mange år lagt vægt på alle de ting der gør os til helstøbte mennesker, ikke bare matematik og retskrivning. På de danske gymnasier har vi altid værnet om mennesket og dets personlige udvikling, side om side med dets faglige udvikling, netop fordi de to er uadskillelige. Vi underviser de unge i kreative fag, sport, sammenhold og nærvær. Værdier og evner der kan have en ligeså vigtig rolle i de unges liv, som det at kunne udregne en 2.grads ligning, eller bøje tyske gloser.
Danske gymnasier mod de Kinneisske
I start 00’erne tog udviklingen en uheldig drejning. Her begyndte vi at sammenligne vores danske uddannelsessystem med internationale aktører. Og hvordan gør vi så lige det? Jo vi sætte nogle stive rammer op, og måler simpelthen eleverne ud fra et overfladisk tal baseret på deres evner til at repetere matematiske formler. Og i denne disciplin bliver det svært at slå de kinesiske maskiner. Skidt pyt med alle de ting der reelt set gør os til mennesker, hvis bare vi kan få en bedre karakter naturfagene..
Så simpelt kunne vi ødelægge den danske sjæl i udannetsessystemet. Vi har simpelthen taget ordet “Dannelse” ud af uddannelse. Tilbage er der bare “UD!” og det er lige ud på arbejdsmarkedet og producer så vi kan holde gang i hjulene, og kan vi kende pølsen på knækket så har virkelig skudt papegøjen.
Det er den triste virkelig vi på nuværende tidspunkt er ved at træne vores skønne unge mennesker til, men hvis du spørg mig er det ikke Danmark værdigt. Hvor meget højere skal tallene for stress relaterede sygdomme, dårlig trivsel og ensomhed være, før vi finder ud af at vi havde regnet den ud længe før kinserne, og der er vitterlig ingen grund til at kopiere deres indforståede syn på et ungdomsliv.
Det er på tide at vi gør op med denne tankegang, og vender tilbage til de dyder der i sin tid gjorde Danmark et land der udmærker sig på innovation, kunst og kultur.
