Trægulv med gulvvarme
Gulvvarme anvendes primært for at sikre en rigtig god fordeling af varmen i hele rummet, og undgå de mindre pæne radiatorer. Der vil normalt være større energitab hvis det anvendes i gulve på terrændæk frem for brug af radiatorerne. Der er stor forskel på gulvvarme i nye og ældre bygninger. Ved installation af gulvvarme under trægulv er der to forudsætninger der skal være opfyldt.
Det er vigtigt at temperaturen ikke er for høj, for at undgå udtørring af træet. De fleste gulvleverandør anbefaler at varmen i trægulvet ikke overstiger 25-27 grader.
Fordelingen af varmen under gulvet skal være jævnt fordelt, både på grund af komforten, men også for at opnå optimal fordeling af varmen i hele rummet.
Gulvvarme under trægulvet i nyere huse
Nyere huse der er isoleret efter de nye isolerings regler, der trådte i kraft i 2006, kan normalt opvarmes med gulvvarme som den primære eller eneste varmekilde. Merforbruget vil være beskedent, da energibehovet er lille. Ved projekteringen af gulvvarmen er det ekstra vigtigt at vælge en god isolering af dækkonstruktionen. I nye bygninger med god isolering, er komfort hensynet ikke afgørende for valget af gulvvarme typen, dels fordi at overfladetemperaturen er høj, selv uden gulvvarmen installeret, og dels fordi at et trægulv føles behagelige at gå på varmemæssigt. Træ er i sig selv et rimelig godt isolerende materiale.
Gulvvarme under trægulvet i ældre huse
Da kravene til isolering ikke var så store som de er i dag, ser man i mange ældre bygninger, at der derfor er et større varmebehov. Det vil kræve en høj fremløbstemperatur at levere den ønskede varme. I et sådan tilfælde kan merforbruget ved at installere gulvvarme, være betydeligt forhøjet. Der er man nødt til at kigge på hvordan man kan forbedre energimærket på boligen. Du skal være opmærksom på at etablering af gulvvarme over uopvarmede rum eller på terrændæk vil blive betragtet som en betydelig ændring af konstruktionen. Ifølge Bygningsreglementet skal der i sådanne tilfælde isoleres efter du nyere isolerings regler.
Dette skal du være opmærksom på
Hvis man ønsker trægulv ovenpå gulvvarmen skal du være sikker på at du anvender materialer der kan tåle den forhøjede temperatur. I den forbindelse skal leverandøren af gulvet oplyse dig om hvilke grader trægulvet maksimum må udsættes for. Der må kun anvendes gulvvarmeanlæg der er beregnet til formålet, med egen varmekreds og automatisk vil begrænse gulvets temperatur. Gulvvarmen skal med låsbar regulering og hvis du skal ændre på graderne skal du gøre dette nænsomt. Hvis du er for irvig og skruer mere op end hvad gulvet kan klare kan gulvet tage skade, ved udtørring eller revner. Jeg vil stærkt fraråde at man lægger trægulv over på et ældre gulvvarmeanlæg uden låsbar regulering, da der er for stor chance for at du ender med at ødelægge gulvet. Når skal skal vælge trægulvet er det en god ide at vælge brædder med et så lille svind som mulige f.eks lamelbrædder.