Hvad er en god oversættelse?
Oversættelse er ikke et emne man tænker over før man selv står med en tekst der har brug for at blive oversat. Der er rigtig mange oversættelsesbureauer i Danmark og har man ikke forstand på oversættelser, kan det være rigtig svært at vide hvem der kan levere en god oversættelse. Står du med en hjemmeside, en tekst eller måske en manual der skal oversættes, så læs endelig med her og find ud af hvad du skal forvente af din oversætter.
Den rette type oversættelse
Alle oversættelser er ikke ens og det er derfor ikke lige til at sige om en oversættelse er god eller dårlig, da det kommer an på hvilken slags tekst der er tale om. Når du skal finde et oversættelsesbureau, er det vigtigt at du finder nogle der tager hensyn til hvad teksten skal bruges til. Information til en medarbejder skal eksempelvis ikke oversættes på samme måde som en oversættelse af virksomhedens hjemmeside.
Få bureauer tillader dig at vælge hvor detaljeret oversættelse du ønsker. Skal du eksempelvis have oversat en uformel tekst kan du nøjes med en proffesionel maskine oversættelse. Skal du derimod have oversat hele din hjemmeside, kan du vælge at få det oversat af en modersmålsoversætter. Dette er en fantastisk mulighed, da du kun betaler hvad du har brug for.
Hvad er en god pris for oversættelse?
Det er ikke muligt at sige hvad en god pris er, da alle opgaver ikke er ens. Det er dog vigtigt at overveje, man får hvad man betaler for. Ønsker man blot en hurtig oversættelse af lav kvalitet, vil det til hver en tid være billigere end en detaljeret og gennemarbejdet oversættelse. For det meste betaler man for en oversættelse per ord, dette kan blive en meget dyr løsning hvis man har en længere tekst, som eksempelvis en hel manual. Så kan det være en god idé at finde et oversættelses bureau der tager hensyn til dette.
De fleste oversættelsesbureauer kan give tilbud på din opgave før den laves, søg derfor rundt og find frem til hvem der kan levere det bedste resultat og overholde deadlines. Vil du have et længere samarbejde, kan det ligeledes være en god idé at finde et bureau du har god kemi med og kan få leveret dine opgaver til tiden.